Dem, Der Ikke Tier

Peter Øvig Knudsens bog afdækker de omfattende og systematiske seksuelle overgreb mod børn på danske børnehjem gennem flere årtier. Den giver stemme til tidligere børnehjemsbørn, der trods store psykiske omkostninger bryder tavsheden.

En dybdegående fortælling om skjulte overgreb og kampen for at blive hørt.

I sin omfattende research dykker Peter Øvig ned i et mørkt kapitel af dansk børnehjemshistorie, hvor overgreb mod børn ikke blot var udbredte, men også velkoordinerede og varede i mange år. Børn og ansatte forsøgte forgæves at få ledelse og myndigheder til at reagere, men blev ignoreret.

Gennem otte års arbejde har forfatteren mødt en række tidligere børnehjemsbørn, som åbenhjertigt har delt deres oplevelser fra især 1960’erne og 1970’erne. Selvom det var svært at træde ind i dette mørke, mente Peter Øvig, at det var nødvendigt at lade ofrene fortælle deres historier.

Et vigtigt lyspunkt i bogen er psykologen Oskar Plougmand, der i 1970 blev ansat som tilsynsførende for omkring hundrede danske skole- og børnehjem. Han var den første til at tale direkte med børnene under inspektionsbesøg og afdækkede blandt andet de tragiske forhold på det berygtede børnehjem Godhavn.

Det var en af BZ-bevægelsens medlemmer, Hans Horst, der i 2016 introducerede Peter Øvig for Oskar Plougmand og kaldte ham en danmarkshistorisk helt, ”vor tids Peter Sabroe”. Sammen med tidligere børnehjemsbørn og ansatte giver Peter Øvig plads til ærlige og hjerteskærende samtaler, hvor de mange års tavshed brydes, på trods af de store psykiske omkostninger.

Bogen fokuserer særligt på to langvarige og særligt grusomme sager: Det lutherskmissionske børnehjem Solgården i Tarm, hvor forstanderen i over femten år misbrugte pigerne, og Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk, hvor socialrådgiveren og flere lærere i en periode på tyve år misbrugte drengene, også under bedøvelse.

I begge tilfælde var der mange, både lokalt og i ledelsen hos Luthersk Mission samt Københavns Kommune, der kendte til overgrebene. Både børn og ansatte meldte det, men anmeldelserne blev enten afvist eller undertrykt.

Dem der ikke tier handler om vigtigheden af at sætte ord på det skamfulde og traumatiske, som børn i statens varetægt har været udsat for.