Den Sidste Sommerfugl

En lille sommerfugl sidder på en tidsel og mærker en dyb sorg over at miste jorden. Gennem hendes historie udforskes en verden, hvor insekternes forsvinden varsler en truende undergang for livet på jorden.

Fortællinger om klimaforandringer og biodiversitetens skrøbelighed set gennem en sommerfugls øjne.

"Hvem taler til mig?" spurgte sommerfuglen og glemte alt om sin tristhed. "Det er mig, der bærer dig," lød svaret. Pludselig blev hun opmærksom på tidslen, hun sad på, det rødviolette blomsterhoved var et trygt hvilested, som hun ofte søgte, når hun trængte til ro.

"Er det virkelig blomsten, der taler til mig?" spurgte hun. "Ja, det er mig. Fortæl mig, hvorfor du er så bedrøvet," sagde tidslen. Sommerfuglen følte straks lyst til at åbne sit hjerte.

"Jeg savner jorden," hviskede hun og brød ud i gråd.

Den sidste sommerfugl består af en række fortællinger, der tager udgangspunkt i klimaforandringer og den bekymrende nedgang i biodiversiteten, især insekternes langsomme forsvinden fra naturen. Når den lille sommerfugl dør som den sidste af sin slags, begynder en uundgåelig tilbagegang for alt liv på jorden.

En efter en må både dyr og mennesker sige farvel, fordi det ikke kan være anderledes. Moder Jord bliver tilbage, ensom og ventende på sin evige hvile. Den undergang, som menneskeheden frygtede, men ikke rigtig troede på, er nu blevet til virkelighed.

Men langt deroppe, i solbeskinnede haver højt i himlen, græder en lille sommerfugl over tabet af livet på jorden, og det ændrer alt.