Djursland Besat 1940-45

Beskrivelse

Djursland under tysk besættelse fra 1940 til 1945 bliver grundigt gennemgået i denne bog, der fokuserer på værnemagtens militære tilstedeværelse og aktiviteter i området. Fra besættelsens start til tyskerne trak sig tilbage, følges troppernes bevægelser og opførelsen af forsvarsanlæg.

En detaljeret gennemgang af det tyske forsvar og befæstningsarbejde på Djursland under Anden Verdenskrig.

Bogen "Djursland besat 1940-45. Tysk besættelse. 2023" skildrer, hvordan det tyske militær etablerede sig på Djursland under besættelsen. Allerede fra den 9. april 1940, hvor Tyskland besatte Danmark for at sikre sin adgang til jernmalm via Norge og forhindre angreb fra Østersøen, begyndte værnemagten at opføre befæstninger.

Den danske regering håndterede situationen ved at forhandle med tyskerne, hvilket sikrede en relativ stabilitet i landet. Samtidig støttede regeringen opførelsen af forsvarsanlæg ved at inddrage danske virksomheder og arbejdere. Dette arbejde hjalp med at bekæmpe den høje arbejdsløshed og gav mange erhvervsfolk en god indtjening.

De første tre år af besættelsen var forholdsvis rolige, da englænderne endnu ikke havde formået at rekruttere danskere til større sabotageaktioner. Værnemagten sikrede hurtigt kystområderne med netspærringer og miner, blandt andet i havområdet mellem Hasnæs og Hjelm.

I 1942 etablerede tyskerne to faste anlæg på Djursland:

• En flyradar- og radiostation ved Laen nær Glesborg, som skulle bruges til flyledelse, aflytning og støjsending.
• En flyradarstation ved Lund mellem Hørning og Assentoft til overvågning af fly.

Mod slutningen af besættelsen, trods Tysklands vanskelige situation, beordrede Hitler en yderligere udbygning af befæstningen i Østjylland. På Djursland blev der derfor anlagt flere militære installationer, herunder:

• En flåderadarstation ved Lushage/Sletterhage på Helgenæs.
• Flyvepladsen "Fliegerhorst Tirstrup" samt "Feldflugplatz Fuglslev".
• Vandflyvepladsen "Ebeltoft See" ved Vibæk i Ebeltoft Vig.
• "Marinestøttepunkt Grenaa Havn".
• Kanonstillinger flere steder: på Havknuden ved Katholm, sydvest for Fornæs Fyr, på Knudshoved ved Gjerrild, ved Skovgårde ved Fjellerup, på Elkær Bakke ved Udbyhøj samt på Sletterhage, hvor kanoner dog ikke nåede at blive leveret.
• En pansergrav langs Djurslands vestlige grænse.
• Pigtråd og skyttegrave på strækningen fra Randers Fjord til Grenaa.
• Pigtrådshegn fra Sletterhage over Monsbjerg til Lushage.
• Dækningsgrave langs landevejene, som skulle beskytte mod vestmagternes flyangreb.

Yderligere information