Grenaa I Vikingetid Og Middelalder

"Grenaa i vikingetid og middelalder" udforsker en del af historien, som tidligere har fået begrænset opmærksomhed, nemlig byens tidlige udvikling omkring vand- og landeveje samt dens strategiske placering ved en vigtig bro.

En dybdegående indsigt i Grenaas oprindelse og udvikling gennem vikingetiden og middelalderen.

Bogen kaster lys over, hvordan Grenaa voksede frem ved et vadested og en landevejsbro, som senere blev suppleret med en skibsbro. Den fortæller om byens skift fra området ved åen til bakken Grindhøgh, hvor kirken ligger, og forklarer oprindelsen af bynavnet, som stammer fra det olddanske ord for skibsbro.

Desuden beskrives de små holme syd for åen, Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm, samt kongsgården, der måske oprindeligt lå på Kongsholm eller Borgholm vest for landevejsbroen. Bebyggelsen Bro syd for åen, købstadsprivilegie, og Sankt Jørgensgården for spedalske i Bro-området er også centrale elementer i fortællingen.

Derudover nævnes vandmøllen, som lå ude i engene mellem byen og søen, samt Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj og Ebeltoft-komplekset.

Historien viser, hvordan en bro over en å, langt fra andre overfartssteder, ofte blev udgangspunktet for en by. Det gælder også ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, hvor vikingetidens lavtstikkende skibe kunne sejle helt ind til området ved Kolind via Grenaa og Kolindsund. Det tætte bebyggelsesområde omkring Kolindsund bidrog til, at brostedet ved Grenaa udviklede sig til en købstad.

Bogen fokuserer især på det område lige syd for åen ved Århusvej, hvor vandvejen blev krydset af landevejen. Her lå i åens slyngninger holmene Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Området dannede rammen om en skibsbro, vejbro, vandmølle, et hospital for spedalske samt en lille bebyggelse med få huse og en bondegård.

Dette sted var ideelt for byens første fiskere, håndværkere og handlende, og det er sandsynligt, at byens kongsgård oprindeligt lå vest for landevejen i dette område, hvor den muligvis var beskyttet af naturlige vandgrave.