Djursland Besat 1940-45

Beskrivelse

"Djursland besat 1940-45" fortæller om modstandsbevægelsens aktiviteter under besættelsen, set fra befolkningens perspektiv og i en bredere landshistorisk kontekst.

Modstandsfolkets oprør og terror set gennem befolkningens øjne under besættelsen.

Bogen skildrer, hvordan Danmark under besættelsen blev betragtet som fjendeland af de allierede, mens den danske regering forsøgte at navigere gennem situationen ved at forhandle med tyskerne. Regeringen støttede tyskernes befæstningsarbejde for at holde det i danske hænder og forhindre en ødelæggende invasion.

De første tre år af besættelsen bød ikke på store problemer, og selvom tyskerne var uønskede, var forholdet mellem danskerne og soldaterne for det meste fredeligt.

England, under premierminister Winston Churchill, ønskede at "sætte Europa i flammer". Derfor hyrede englænderne danske agenter, som opildnede modstand og terror mod landsmændene. Disse modstandsfolk, der i høj grad bestod af kommunister, blev styret af englænderne og forsynet med våben.

Modstandsbevægelsen rettede sjældent angreb mod tyskere eller tysk ejendom, men terroriserede i stedet deres egne landsmænd. Deres oprør mod folkestyret blev stadig mere voldsomt, og i de sidste to år af besættelsen gjorde de perioden til "onde år". Den 29. august 1943 førte deres provokationer til, at regeringen opgav sit arbejde, og den 19. september 1944 blev danske politifolk interneret af tyskerne efter pres fra modstandsfolkene, som også truede politiet til at stoppe deres arbejde.

Efterfølgende indsatte værnemagten tyske politistyrker, der tog hårdere fat over for modstandsterroristerne. Samtidig spredte englændere og modstandsfolk fortsat rygter om en forestående invasion, hvilket førte til fortsatte befæstningsarbejder.

Modstandsfolkene saboterede befæstningsarbejdet i besættelsens sidste fase, men disse aktioner havde ingen større praktisk effekt og forhindrede ikke militære anlæg på Djursland i at blive taget i brug. Sabotagen var et forsøg på at gøre en allieret invasion mere attraktiv, men det gjorde modstandsfolkene til landsforrædere og førte til hård kritik fra regeringen.

Ved folketingsvalget den 23. marts 1943 stemte 94 % af befolkningen på partier, der ønskede at forhandle med besættelsesmagten. Danskerne støttede således en politik med forhandling frem for modstandsterror.

Yderligere information