Dossier K

Dossier K. er en selvbiografisk fortælling, hvor Imre Kertész reflekterer over sit liv og forfatterskab med en let og munter tone. Bogen balancerer mellem fiktion og virkelighed i en samtale med sig selv.

En romanisk selvbiografi, der udforsker identitet og skæbne gennem Kertész' liv og litteratur.

Dossier K. byder på en intens rejse gennem Imre Kertész’ liv og litterære univers. Med udgangspunkt i sin jødiske baggrund, overlevelse af Holocaust og kampen under kommunismen, åbner han op for sine erfaringer og tanker. Samtidig skildrer han sine kærlighedsforhold og den tætte forbindelse mellem sit eget liv og de karakterer, han har skabt i sine romaner.

Kertész’ tilgang til sin fortælling er præget af en ironisk distance, hvor læseren ofte må spørge sig selv, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion. Han tager udgangspunkt i Nietzsches idé om, at romanens rødder findes i Platons dialoger, hvilket gør Dossier K. til mere end blot en selvbiografi, det er en roman i dialogform.

Forfatteren, født i 1929 i Budapest, blev deporteret til Auschwitz og senere Buchenwald i 1944. Under kommunisttiden arbejdede han som journalist, fabriksarbejder, dramatiker og oversætter af bl.a. Nietzsche og Wittgenstein. Han debuterede som forfatter i 1975 med romanen De skæbneløse og modtog Nobelprisen i litteratur i 2002.

Kertész skriver selv: »Alt taget i betragtning står jeg ellers helt og aldeles på munterhedens side. Det er min fejl hvis jeg ikke vækker den slags følelser hos andre. Men jeg har ganske tidligt tilkæmpet mig min åndelige frihed, og fra det øjeblik jeg havde besluttet mig til at skrive, kunne jeg betragte alle mine problemer som råstof til min kunst. Og selv om dette råstof tilsyneladende er nok så dystert, forløser formen det og forvandler det til glæde. Skrive kan man nemlig kun ud fra et overskud af energi, altså glæde; det at skrive er - og det er ikke mig, der har fundet på det - intensiveret væren.«

Som Aris Fioretos formulerer det: »Kertész stiller ikke spørgsmålet ´Hvordan blev jeg den jeg er - ´ men ´Hvordan kan jeg være den jeg blev gjort til - ´ En bog der udspringer af en sådan undren, kan selvfølgelig kun være en lykkekatastrofe. Det vil sige: en elegi over skæbneløsheden. På knivsæggen mellem fakta og fiktion, jeg og modjeg, genopfinder Dossier K. selvbiografien som roman. Og dermed verden. I al sin udholdelige fremmedhed.«

Lilian Munk Rösing bemærker: »En forfatters såkaldte ´selvbiografi´ kan vække forventninger hos læseren om at få tilkastet en luns ´virkelighed´, der kan være vejen til forståelse af det litterære værk. Kertész´ selvbiografi viser os det modsatte: litteraturen som en uomgængelig vej til forståelse af virkeligheden.«

Oversat af: Peter Eszterhás

Redaktør: Arild Batzer