Beskrivelse
Ellen Jensen-Saltø var Danmarks første kvindelige kriminalbetjent, ansat i Københavns Politi i 1920, og hun arbejdede med nogle af tidens mest markante sager. Hendes indsats blev belønnet med ridderkorset ved pensioneringen i 1952 efter over 30 år i tjeneste.
En pioner i dansk politi og kvinders ligestilling gennem en bemærkelsesværdig karriere i kriminalafdelingen.
Ellen Jensen-Saltø, Danmarks første kvindelige kriminalbetjent er en dokumentarisk bog med illustrationer, der fortæller historien om Ellen, hendes baggrund og hendes banebrydende arbejde i Københavns politis Drabs- og Sædelighedsafdeling i mere end tre årtier. Hendes indsats repræsenterer en vigtig milepæl både for politiet og for kvinders rettigheder i Danmark.
Det bevarede kildemateriale fra Ellen giver et detaljeret indblik i hendes arbejdsliv og personlighed. Hun var en modig og standhaftig efterforsker, som ikke undgik de barske realiteter, der fulgte med hendes arbejde, uanset hvor hårdt eller smertefuldt det var. Hendes tanker og erfaringer præsenterer hende som en kompetent, selvstændig og reflekteret kriminalbetjent. Historien om Ellen Jensen-Saltø tager læseren med tilbage til et Danmark for 100 år siden, som var både fattigere, mere råt og farligere end i dag.
FRODE Z. OLSEN, forfatteren, har en baggrund som kriminalinspektør med 40 års erfaring i efterforskning af mange slags kriminalitet, herunder længere udsendelser i udlandet som på Balkan, i Irak og Kina. Hans forfatterskab spænder over skønlitteratur, essays og historiske fagbøger, udgivet på anerkendte forlag og modtaget med ros. Han debuterede i 2001 med politiromanen I skyggen af den tredje mand (Forum), og har siden udgivet blandt andet Den dag sneen kom (Ries 2007), Når dragen løfter hovedet (Ries 2012), som også er oversat til kinesisk, Ikke en jordisk chance: Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941 (Turbine 2016) samt det historiske dokumentarværk Interpol i 100 år: Internationalt politisamarbejde 1923-2023 (Patagonien 2023). Frode Z. Olsen har desuden modtaget flere arbejdslegater fra Kunstfonden.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Frode Z. Olsen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743615361 |
| ISBN-10 | 8743615368 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 198 |
| Dimensioner | Bredde: 17.7Cm - Højde: 24.7Cm |
| Tags | Ellen Jensen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |