Beskrivelse
Året er 2034, og under Københavns glatte facade kæmper jordens hjerte for at holde sig i live. Midt i en verden, hvor politikere pynter på CO2-regnskaber, brænder 16-årige Filippa Liv med en intens frustration over naturens forfald.
En ung pige med en sjælden evne står over for en kamp for at redde biodiversiteten i en truet verden.
På trappen til Christiansborg møder Filippa en usynlig mand, et spøgelse, der har levet i 105 år og bærer på et gådefuldt kompas samt en sandhed, der ryster hende i sin grundvold. Han afslører, at Filippa har en sjælden gave, som verden har forsøgt at glemme. Samtidig truer voldsomme orkaner Europa, og mørke kræfter søger efter “fejl” i menneskets DNA for at udrydde det ukendte.
For at forhindre, at mørket tager over, må guder, hybrider og mennesker forenes. Men er Filippa den nøgle, der kan redde biodiversiteten, eller er det allerede for sent?
Uddrag fra bogen
”105 helt præcis!” sagde han og trak på skuldrene. Filippa spærrede øjnene op. ”Hvad var du? Det passer da ikke! Så er du jo næsten 100 år!” Hun begyndte hurtigt at regne i hovedet. ”103 eller sådan noget!” Manden vendte hovedet og smilede med sine unaturligt blå øjne, der næsten gjorde ondt at kigge ind i. ”Du ved det ikke, vel –” sagde han og holdt hendes blik fast. ”Ved hvad –” hviskede Filippa. ”At jeg er død!” Filippa sad målløs. Et øjeblik senere rejste den gennemsigtige mand sig, tog et skridt ud i den tynde luft og forsvandt.
Om forfatteren
Vivi Juul E. Nissen bor midt i en skov, hvor naturens magi og nordiske fortællinger fylder hverdagen. Som både lærer og forfatter trækker hun på sin passion for det magiske i romanen Filippa Liv og kompassets hemmelighed, hvor nutidens klimakrise smelter sammen med overnaturlige kræfter i en intens historie om mod.
Yderligere information
| Serie | Filippa Liv |
|---|---|
| Forfatter(e) | Vivi Juul E. Nissen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Ungdomsbøger |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | 18/08/2026 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776502843 |
| ISBN-10 | 8776502848 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 258 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
| Genveje | Filippa Liv - Bøger |
| Tags | 2024, København, Jord, Hjerte, Politiker, Co2, Regnskab, Christiansborg, Spøgelse, Kompas, Orkan, Europa, Dna, Biodiversitet, Filippa Liv Og Kompassets Hemmelighed, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |