Beskrivelse
Flyder i mig udforsker livets evige forandring, moderskabets dybde og de grænser, som langsomt opløses. Gennem en unik, rumlig lyrik møder vi et søgende jeg, der ligesom bogen selv, udfordrer faste definitioner og kategorier.
En poetisk rejse gennem graviditet, fødsel og moderskab, hvor form og indhold smelter sammen i en flerdimensionel læseoplevelse.
Bogen er delt op i tre dele: Tilblivelser, Forandring og Relationer, hvor graviditet, fødsel og barsel danner rammen. Men moderskabet træder ikke frem som et isoleret tema, det fungerer snarere som udgangspunkt for en bredere fortælling om identitet, skabelse og forandring. Gennem fragmenterede ord og sætninger undersøger jeget sin nye rolle som mor, og det opløste sprog bliver et redskab i jagten på nye sammenhænge og helheder.
Værket sætter fokus på, hvordan relationer skabes og forandres, mellem ord, sider, mor og barn, krop og krop, og hvordan disse bånd konstant forskydes og udvikler sig.
Bogens form er bevidst og legende. Ved hjælp af kalkepapir flyder enkelte ord og sætninger frit på siderne. Når man læser, træder ordene på de underliggende sider frem, hvilket skaber en flerdimensionel og rumlig læseoplevelse. Denne effekt minder om en kanon eller et kor, hvor ord gentages og overlapper hinanden, næsten som en analog version af digital sampling.
Dette designudtryk udfordrer den traditionelle, kronologiske læsning af en bog. I tråd med temaer som tilblivelse og grænseoverskridelse inviteres læseren til selv at skabe nye betydninger og sammenhænge. Teksten bliver en levende proces, hvor flere læsninger er mulige, og hvor læseren aktivt medskaber værkets mening.
Hedvig Skjerdingstad (f. 1989) er arkitekt, forfatter og kunstner, der ofte arbejder i krydsfeltet mellem disse fagområder. Hun debuterede som forfatter med Bindevæv, udgivet på Korridor i 2017.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Hedvig Skjerdingstad |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Forlaget Korridor |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794192002 |
| ISBN-10 | 8794192006 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 144 |
| Dimensioner | Bredde: 11.7Cm - Højde: 15.5Cm |
| Tags | Lyrik, Moderskabslitteratur, Graviditet, Bogobjekt, Arkitektur, Flyder I Mig, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |