Beskrivelse
En personlig rejse ind i fortiden, hvor Flemming Møldrup søger at forstå sin far gennem billeder og familiehistorier fra Danmark og Israel.
En søgen efter identitet mellem to verdener og en families komplekse historie.
I 2017 rejser Flemming Møldrup til Israel for at deltage i sin fars begravelse. Her modtager han en lyserød plastikpose fyldt med fotografier, som hans far har gemt fra deres sporadiske møder i både Danmark og Israel.
De har aldrig boet sammen, og efter begravelsen mærker Flemming pludselig et stærkt behov for at forstå den relation, der aldrig rigtig blev etableret. Hvem var hans far egentlig? I sin søgen dykker han ned i familiehistorien, som samtidig fortæller en større historisk fortælling.
Vi følger kontrasterne mellem Flemmings opvækst hos en enlig mor i Aarhus og hans velhavende israelske slægtninge, der bor i London, Paris og New York og vender hjem til Israel på ferie i store villaer. Historien spænder også over hans bedsteforældres flugt som arabiske jøder fra Marokko til Israel og drømmen om et frit liv i en jødisk stat, til det moderne Israel, der stadig bærer ar efter terrorangrebet den 7. oktober.
Bogen er Flemmings forsøg på at finde sin plads mellem to kulturer og en kærlig hyldest til alle børn, der vokser op med rødder i mere end ét land, samt en ærlig kærlighedserklæring til Israel.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Flemming Møldrup |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Gyldendal |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788702400618 |
| ISBN-10 | 8702400618 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 208 |
| Dimensioner | Bredde: 16Cm - Højde: 23.2Cm |
| Tags | Har Du Set Min Far?, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |