It-Pionerens Beretninger

Beskrivelse

En inspirerende fortælling om Søren Lauesens lange karriere som IT-pioner og hans erfaringer med Danmarks tidlige computere og komplekse IT-projekter.

Et indblik i en af Danmarks centrale skikkelser inden for IT-uddannelse og offentlige IT-løsninger.

Søren Lauesen startede sin karriere som 19-årig programmør på Regnecentralen, hvor Danmarks eneste computer dengang fyldte en hel spisestue. Han var med til at etablere datalogiuddannelsen på Københavns Universitet, datalogi-økonomiuddannelsen på Handelshøjskolen i København samt IT-uddannelserne på IT-Universitetet i København, hvor han også har været professor. Udover akademiske stillinger har han arbejdet hos BBC, der blandt andet byggede kraftværker, og hos NCR, en international IT-leverandør. Hans internationale erfaring omfatter et år som IT-konsulent i Ghana under International Labour Office (ILO) samt to sabbatår som gæsteforsker på Swinburne University i Melbourne.

Som konsulent for Rigsrevisionen har han gransket flere mislykkede offentlige IT-projekter og har indgående kendskab til over 150 IT-initiativer både i offentlige og private organisationer. Hans særlige interesse ligger i anskaffelsen af store IT-systemer og i brugervenlighed, hvad det betyder, og hvordan det opnås. Han har skrevet to omfattende bøger om emnet udgivet på Addison Wesley: Software Requirements, Styles and Techniques (2002) og User Interface Design, A Software Engineering Perspective (2005).

Selvom han gik på pension som 77-årig, har Søren Lauesen bevaret sin passion for IT’s udfordringer og muligheder. Han interesserer sig også for fysik, biologi, fremmede kulturer og sprog.

I et uddrag fra bogen fortæller han om sit arbejde med Rigsrevisionen i 2015, hvor han undersøgte Skats system til inddrivelse af gæld. Han beskriver et møde med Skats eksperter, der forklarede, at der findes omkring 400 forskellige gældstyper med op til 700 inddrivelsesmetoder, og at der årligt registreres 12 millioner gældsposter i Danmark. Han spurgte, hvordan myndigheder finder ud af gældstypen, og fik at vide, at det var deres eget ansvar, mens Skat kun kontrollerede, om gælden havde en udløbsdato. Problemet var, at ca. 400.000 gældsposter manglede udløbsdato, hvilket først blev opdaget af driftsleverandøren, som foreslog at sætte en midlertidig udløbsdato for at løse problemet.

Yderligere information