Klima Ironi

KLIMA IRONI tager dig med ind i en verden, hvor klimaets sande natur og politiske brug bliver vendt og drejet. Bogen reflekterer over, hvordan klimaet unddrager sig entydige forklaringer, og hvordan det er blevet et symbol i politiske kampe.

En kritisk gennemgang af klimaets komplekse rolle som både naturfænomen og politisk slagord.

Bogen bygger videre på Kasper Nefer Olsens tidligere værk, Den globale farce (2018), som understregede behovet for en uafhængig overvågning og fortolkning af det danske vejr. MetNef i Tranekær på Langeland har nu fire års erfaring med at skelne mellem fakta og fiktion, og fokus har altid været på videnskabelig integritet samt evnen til selvstændig tænkning og analyse.

Undervejs er mange gamle forestillinger blevet udfordret, men ingen nye dogmer er opstået. Erfaringen viser, at klimaet, forstået som det globale vejr, ikke lader sig fastholde i en endegyldig tolkning, hvilket også har givet bogen dens navn.

I takt med at klimaet blev et politisk nøgleord, blev det samtidig en slags ideologisk kampplads. Allerede i Den globale farce blev forbindelsen til koldkrigsnostalgi og det absurde i, at folk uden indsigt pludselig vil styre Jordens temperatur frem til år 2100, påpeget. Det er en absurditet på niveau med både den globale krig mod terror og forsøg på at fjerne kønsforskelle.

Den største ironi viste sig dog, da klimaet blev ophøjet til en slags gud for en massebevægelse med forestillinger om skyld og bod, der kunne måle sig med en 17-årig autist. Netop som bogen gik i trykken, skiftede fokus fra CO2 til CORONA, og klimakampen blev over natten lige så irrelevant som kampen mod Al Qaida.

Dette skifte var en form for frafald fra den "sande gud", en apokalypse-apostase, men samtidig en fristelse for menneskeheden, der synes at længes efter Verdens undergang her og nu. Det er en nihilisme, der får Nietzsche til at fremstå som overdrevent optimistisk.

KLIMA IRONI står derfor som et monument over de næstsidste dages hellige.