Wuppertal

Kasper Nefer Olsen vender tilbage til den danske litteraturscene med digtsamlingen "Wuppertal" efter 12 år i Paris. Samlingen udforsker den flygtige grænse mellem søvn og vågenhed gennem en blanding af korte og længere prosadigte.

En poetisk rejse gennem søvnløshedens landskab og menneskets bevidsthed

Efter mange år i Frankrig er filosoffen og digteren Kasper Nefer Olsen, som debuterede i 1987 i "Hvedekorn", nu tilbage med en ny samling digte. "Wuppertal" bevæger sig i den til tider mareridtsagtige zone mellem at sove og være vågen, en tilstand præget af søvnløshed.

Nefer, der kan beskrives som et renæssancemenneske, navigerer ubesværet gennem tid og rum, mens han holder smerten på afstand. Under overfladen gemmer der sig en fin humor, som giver digtene ekstra dybde.

Digtsamlingen består af både korte og længere prosadigte, alle med titler, og den reflekterer over menneskets møde med verden og de relationer, vi ikke kan undgå at forholde os til. Samtidig dykker den ned i tanker om det at være menneske.

Som det fremgår af en lektørudtalelse fra Dansk Bog Center, er "Wuppertal" dedikeret til "dem der aldrig gir op" og henvender sig til læsere, der sætter pris på dansk lyrik med sproglig kant. Nogle digte kan minde om Piet Heins gruk, men samlingen har sit helt eget særpræg.

Alt i alt er det en tankevækkende og spændende digtsamling, der virker som skrevet i en søvnløs nat, hvor grænsen mellem søvn og vågenhed udfordres.