Landbruget Set Fra Bilruden

Landbruget Set Fra Bilruden - Bodil Pedersen - Bog

Desværre, dette produkt er ikke tilgængeligt i øjeblikket. Men bare rolig, vi har masser af andre fantastiske produkter, du vil elske!

Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.

Beskrivelse

Kan du spotte afgrøderne på marken?
Vi farer Danmark rundt på kryds og tværs. Fra bilruden ser vi marker, gårde, siloer, maskiner og dyr på markerne. Men hvad er det, vi ser, og hvad er det, der sker?

Denne bog er din guide til landbrugslandet, som giver dig svar på, hvad du ser. Du følger årets gang. I vækstsæsonen lærer du afgrøderne at kende, som de ser ud måned for måned. I vintermånederne er der mere fokus på stalde, siloer og andre elementer i landbrugslandskabet.

Storlandbrug og fritidslandbrug. Konventionelt og økologisk landbrug. Traditionelle afgrøder og nye trends som dyrkning af bælgfrugter og skovlandbrug. Hestehold og produktion af vin. Dit blik kan møde det hele og med bogen i hånden – undervejs eller hjemme i stuen – kan du få sat ord på dine oplevelser eller blive opmærksom på, hvad du kan opleve på din næste tur.

Bogen rummer mange billeder, som gør det nemt at identificere, hvad du ser derude. Teksterne giver dig indblik og trækker tråde mellem landbrugsproduktion, biodiversitet, klima, natur, miljø, fødevarer og energi. Med udgangspunkt i det, du konkret kan se derude, kommer bogen omkring udfordringer, dilemmaer og nye takter for fremtidens landbrug.

Guiden er til dig, som er nysgerrig på, hvad du kan se i landskabet. Så marker, gårde og maskiner ikke bare er et baggrundstæppe, men en levende fortælling. Så det bliver sjovt og konkret at snakke om, hvad familien ser fra bilen. Eller fra toget, bussen, cyklen, motorcyklen, hesteryggen eller vandrestøvlerne. God tur!

Yderligere information

Serie Biodiversitet
Forfatter(e) Bodil Pedersen
Kategori Bøger
Genre(r) Natur Og Dyr
Forlag Forlaget Frytle
Udgivelsesdato Er udgivet
Sprog Dansk
Vis mere

Kundernes vurdering