Livslange Liv

Beskrivelse

Livslange liv åbner døren til en ny litterær genre, der fokuserer på ældres liv og erfaringer i vores moderne velfærdsstat.

Ældrelitteraturen som genre undersøger tilværelsen som ældre og de særlige livsformer, der opstår i senmoderniteten.

Livslange liv præsenterer ældrelitteraturen, en ny form for skønlitteratur, der beskæftiger sig med livet som ældre, især de nye måder, hvorpå ældrelivet tager form i velfærdsstatens senmoderne epoke. Denne litteraturform handler om det, der betegnes som ’livslange liv’, liv, som leves fuldt ud helt til det sidste øjeblik, og som fortsat er betydningsfulde og interessante. Ældrelitteraturen skildrer ikke nødvendigvis udviklingshistorier, men snarere afviklingshistorier, hvor hovedpersonerne befinder sig i pensionisttilværelsen, bor på plejehjem eller til sidst bliver begravet for statens regning. Fortællingerne er ikke altid opløftende, men de giver værdifuld indsigt i, hvordan det opleves at blive og være ældre i velfærdsstaten. Bogen argumenterer for, at velfærdsstaten i en kritisk og engageret dialog med skønlitteraturen både bidrager til og forholder sig skeptisk til ideen om livslange liv. Dette synspunkt underbygges gennem analyser af en række danske prosafiktionværker udgivet siden 1999, heriblandt:

• Christian Jungersen, Krat (1999)
• Kirsten Thorup, Ingenmandsland (2003)
• Bent Haller, Først ved livets ende (2004)
• Jens Blendstrup, Gud taler ud (2004)
• Trisse Gejl, Patriarken (2006)
• Aase Schmidt, Den nøgne mur (2007)
• Dorthe de Neergard, Eventuelle pårørende (2008)
• Anders Bodelsen, Varm luft (2009)
• Bent Vinn Nielsen, Et liv i almindelighed (2010)
• Henning Mortensen, Albert Colds drømme om Dronningen (2010)
• Jacob Berner Moe, Nu tuder jeg igen (2011)

Yderligere information