Dansk Velfærdshistorie. Velfærdsstaten I Støbeskeen

Beskrivelse

Dette tredje bind i serien Dansk Velfærdshistorie, Velfærdsstaten i støbeskeen, tager os med tilbage til 1930'erne, hvor de befolkningspolitiske debatter og idéerne bag 'Danmark for Folket' begyndte at tage form. Her lægges fundamentet for den serviceintensive velfærdsstat, som vi kender i dag.

En grundig gennemgang af velfærdsstatens tidlige udvikling og de politiske skillelinjer omkring universalismen og folkepensionen.

Bogen starter med at belyse, hvordan universalismen så småt gjorde sin entré i debatten, men det var primært Det radikale Venstre og i nogen grad Dansk Samling, der efter krigen arbejdede for en universel og forebyggende socialpolitik. De øvrige partier holdt fast i den traditionelle socialsikringsmodel. Folkepensionen blev et centralt stridspunkt mellem tilhængere af forsikringsprincippet og dem, der ønskede en mere solidarisk forsørgelsesmodel. Det var netop folkepensionen, der satte gang i udviklingen mod en bredere universalisme, som kulminerede med indførelsen af folkepensionens mindstebeløb i 1956.

1950'erne markerede et afgørende årti, hvor velfærdsstaten for alvor blev et omdrejningspunkt i samfundsdebatten. På den ene side blev velfærdsstaten set som det ideelle samfund, der gik imod den egoistiske idé om individuel selvforsyning. På den anden side blev den opfattet som en vej mod en socialistisk eller formynderisk stat. Dette bind giver et indgående indblik i disse diskussioner og den politiske udvikling, der formede den moderne danske velfærdsstat.

Yderligere information