Lyden Af Hovedstaden

Lyden af hovedstaden dykker ned i Københavns lydunivers i 1800-tallet, hvor byens lyde både fascinerede og frustrerede dens indbyggere. Bogen udforsker, hvordan lydlandskabet ændrede sig i takt med industrialiseringen og byens udvikling til en moderne metropol.

En undersøgelse af 1800-tallets københavnske lydmiljø og dets betydning for byens borgere.

Byens lyde har altid været en del af dens puls, men lydoplevelsen har ikke stået stille gennem tiden. I 1800-tallet gennemgik Københavns lydscene en markant forandring, hvor borgerne blev opslugt af både lydene og kunsten at lytte. Gadehandleres råb, sporvognens skingrende bremser og nabostøj fyldte byens gader, hvilket førte til mange klager over støjniveauet, der blev opfattet som en trussel mod livskvaliteten.

Allerede i begyndelsen af århundredet begyndte forfattere og aviser at sætte fokus på støjproblematikken. Samtidig ændrede nye opfindelser som stetoskoper, telegrafer og fonografer vores forståelse af lyd og lytning. Fra 1840’erne forværredes støjen yderligere med industrialiseringen, og som København voksede til en moderne storby, voksede også både begejstringen og bekymringen for byens lydlandskab.

For nogle blev fabriksfløjter og bilhorn symboler på byens fremskridt og storstadsdrømme, mens andre oplevede, at støjen førte til psykiske lidelser og behov for kurophold uden for byen. Lyden af hovedstaden fanger 1800-tallets lydkulisse i København, hvor byens mest ikoniske lyd ved århundredskiftet blev rådhusklokkerne.

Forfatteren Jakob Ingemann Parby, seniorforsker og museumsinspektør ved Københavns Museum samt ph.d. i historie, har tidligere skrevet Den grænseløse by og leder forskningsprojekter som Lyden af Hovedstaden (2019-2025) og The Everyday Life of Urban Monuments (2024-2026).