Må Jeg Få Lidt Natmad ?

Må jeg få lidt natmad? giver et ærligt og gribende indblik i livet på et børnehjem, hvor omsorg ofte mangler, og hvor straffe overskygger kærlighed. Bogen bygger på en personlig fortælling om en opvækst præget af traumer og en arbejdsplads med store udfordringer.

En personlig beretning om svære forhold på et børnehjem og kampen for bedre vilkår for børnene.

Bogen skiller sig ud ved sin stærke personlige vinkel. Den beskriver hjerteskærende scener fra børnehjemmet, hvor børnene ofte bliver råbt ad og straffet for små ting. Det understreges, at straf aldrig har hjulpet nogen til at udvikle sig til bedre mennesker, det er kun kærlighed og omsorg, der kan gøre en forskel.

Fortællingen giver næsten indtryk af at beskrive et ungdoms- eller børnefængsel fra 1950’erne. Gennem en mailudveksling mellem psykolog Allan Holmgren og Niels Palle får læseren indsigt i Niels Palles vanskelige og traumatiske barndom, hans kontakt med psykiatrien og hans erfaringer som både vikar og senere deltidsansat pædagog på et børnehjem.

Niels Palle beskriver et miljø, der er præget af manglende professionalisme og lav faglighed. Personalet kommunikerer ikke med et pædagogisk sprog, men baserer sig på personlige holdninger fremfor faglig viden. Ledelsen er fraværende og dukker kun op på møder, hvor de fortæller, hvad der skal gøres, uden selv at være til stede i det daglige arbejde.

Han sammenligner institutionen med et skib uden styrmand, der driver uden retning og konstant rammer forhindringer. Arbejdet foregår i en overlevelsesmodus, hvor man tager det minut for minut.

Et konkret eksempel på den manglende ledelse er, at børnene selv går ind på den øverste leders kontor for at prøve at tage styringen. Dette opleves som både uprofessionelt og umenneskeligt, hvilket understreger de dybe problemer i institutionens drift.

• Omslagsgrafiker: Jesper Frederik Emil Hansen
• Omslagsillustrator: Jesper Frederik Emil Hansen
• Forord af Allan Holmgren, Lone Morell og Martin Nevers
• Redaktør: Olivia Nepper Winther og Allan Holmgren