Magtens Besegling

Beskrivelse

Enevælden blev indført i Danmark-Norge i 1660, hvor kongemagten blev arvelig og centraliseret. Denne styreform varede i Danmark til 1848 og i Norge til 1814.

Hvordan magten blev samlet hos kongen gennem en historisk kontrakt underskrevet af stænderne.

Statsomvæltningen i 1660 markerede en ny æra, hvor Danmark-Norge gik over til enevælde, og kongemagten blev fast arvelig. Før denne ændring havde rigsrådet haft stor indflydelse, og stænderne blev lejlighedsvis indkaldt til at drøfte skatter og kongehyldninger. Fremover var det dog kun kongen, der styrede riget via embedsmænd, som var loyale og afhængige af ham. Denne styreform bestod i Danmark frem til 1848 og i Norge til 1814. Enevælde var en udbredt styreform i Europa på den tid, især i Frankrig, og flere statsteoretikere argumenterede for den. Men det var kun i Danmark, at kongen fik sin magtovertagelse dokumenteret skriftligt gennem Enevoldsarveregeringsakten i 1661 og 1662. Dette dokument fungerede som en slags kontrakt, hvor stænderne i Danmark, Norge, Island og Færøerne overgav al magt til kongen, som til gengæld kun lovede at bevare rigene samlet. Magtens Besegling fortæller om de historiske begivenheder, der førte til denne statsomvæltning, og de juridiske aspekter omkring dokumentet. Men bogen fokuserer især på de cirka 2.200 adelsmænd, præster, borgere og bønder, som underskrev og ofte også beseglede denne kontrakt. For hver enkelt er der biografiske oplysninger, så vidt de har kunnet findes, og deres segl bliver analyseret og forklaret med hensyn til heraldiske våbenskjolde, allegoriske og kristne symboler, monogrammer og bomærker. Disse segl udgør et stort og hidtil uudgivet materiale, der giver et unikt indblik i tidens symbolsprog og kultur.

Yderligere information