Tjek vores relaterede varer herunder, eller brug søgefeltet og menuen til at finde præcis det, du leder efter.
Beskrivelse
Ib Antoni var manden bag nogle af Danmarks mest ikoniske plakater, men få kender den fascinerende historie om ham. Nu bringes hans liv og kunst til live i bogen MANDEN DER TEGNEDE DANMARK.
En fortælling om Ib Antoni, der med sin kunst formede Danmarks visuelle identitet og blev en internationalt anerkendt reklametegner.
Ib Antoni var den skarpsindige og talentfulde kunstner, der med sin blyant satte Danmark på det globale kunstkort. Selvom hans farverige Tivoli-plakater, den berømte klovn Charlie Rivel og livgardens ikoniske bjørneskindshue pryder mange steder, er det kun få, der kender manden bag. Han leverede illustrationer til både danske giganter som Carlsberg og Tuborg samt internationale navne som Life Magazine, Shell og Unicef. Hans værker var en fast del af kampagner for Udenrigsministeriet, Turistrådet og Landbrugets Afsætningsråd, der promoverede dansk kultur og produkter i udlandet, og han blev hyppigt hyret til royale begivenheder.
Som en af verdens mest efterspurgte reklametegnere nåede Ib Antoni store højder i sit korte, men intense liv. Han arbejdede for et af New Yorks mest berømte reklamebureauer på Madison Avenue som en af de berømte Mad Men og opnåede verdensomspændende berømmelse. Hans plakater formede fortællingen om Danmark som det lille eventyrland med læskende øl, kvalitetsost og ikoniske møbler, en fortælling, der stadig tiltrækker turister fra hele verden.
Forfatter og journalist Sara Alfort har gennem en grundig og spændende detektivjagt afdækket Ib Antonis liv, der tager læseren med fra barndomsbyen Esbjerg til møder med prinser, prinsesser, konger og dronninger verden over. Undervejs støder hun på bemærkelsesværdige personer som den svenske prins Bertil Bernadotte, schlagerdronningen Gitte Hænning, den danske ambassadør i Washington og datteren af entertaineren Victor Borge, som var en nær ven af Antoni.
“Det er simpelthen så vildt at tænke på, at historien om Ib Antoni var gået i glemmebogen. Dels fordi han levede et helt utroligt liv, men også fordi han reelt var en af Danmarks største og internationalt anerkendte plakatkunstnere,” fortæller Sara Alfort, der har gravet dybt i fortællingen om ”Danmarks hoftegner”.
Yderligere information
| Serie | Ib Antoni |
|---|---|
| Forfatter(e) | Sara Alfort |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740668339 |
| ISBN-10 | 8740668339 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 312 |
| Dimensioner | Bredde: 24.2Cm - Højde: 30Cm |
| Genveje | Ib Antoni - Bøger |
| Tags | Manden Der Tegnede Danmark, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |