Vinni og Carsten vælger at sige farvel til deres karrierer og liv på land for at følge deres drøm om at sejle jorden rundt. De begiver sig ud på deres eventyr den 29. maj 2016 og deler åbent og ærligt ud af deres oplevelser som langturssejlere.
En ærlig og personlig fortælling om livet til søs og den indre rejse, der følger med.
Efter at have solgt deres hjem og alle deres ejendele, kaster Vinni og Carsten sig ud i et nyt liv som langturssejlere. Bogen skildrer ikke kun deres rejse fra København, over Atlanten, langs USA’s kyst og videre til Panamakanalen, men også deres personlige udvikling undervejs.
Deres tidligere hektiske hverdag med stramme tidsplaner bliver byttet ud med en mere flydende livsstil, hvor dagene glider sammen. Undervejs møder de både udfordringer i ukendte omgivelser og på de åbne, til tider farefulde oceaner.
Fortællingen er præget af en ægte og åben tilgang, der giver læseren et realistisk indblik i livet som langturssejler, uden at forskønne noget. Bogen henvender sig både til dem, der aldrig har sat fod på en båd, og til erfarne sejlere.
Uddrag fra bogen: Carsten beordrer mig ud i stævnen af Capri for at tage en video af indsejlingen. Jeg tænder for kameraet og prøver at beskrive denne oplevelse. Jeg kan mærke klumpen i min hals og må kæmpe for at mine tåre ikke får frit løb. Jeg kan selv høre gråden i min stemme, mens jeg taler på videoen. Da jeg flytter kameraet mod bagbord og får øje på ’den lille grønne dame’ (The Statue of Liberty) bryder jeg sammen og græder, mens jeg filmer. Det er så overvældende for mig at være kommet her til på egen køl. Det er helt uvirkeligt for mig.
Om forfatterne
Vinni Breuning (f. 1959) er uddannet sygeplejerske og har gennem 14 år fungeret som hospitalsdirektør, både på Privathospitalet Hamlet og i Region Sjælland.
Carsten Breuning (f. 1952) er født i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Han er uddannet BBA og har haft lederstillinger som administrerende direktør i både danske og amerikanske virksomheder.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Vinni Breuning Carsten Breuning |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Mellemgaard |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788772187372 |
| ISBN-10 | 8772187379 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 764 |
| Dimensioner | Bredde: 15.3Cm - Højde: 22.1Cm |
| Tags | Karriere, Bolig, Ejendele, Livsdrøm, Jorden, Langturssejler, Glansbillede, Ocean, København, Atlanten, Usa, Panamakanalen, Landkrabbe, Sejler, Med Kronborg Om Bagbord, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |