Minona

Beskrivelse

Minona er Mathilde Fibigers sidste og mest markante roman, udgivet i 1854. Den er kendt for sin provokerende og komplekse fortælling, der blander tragedie, mytologi og stærke følelser i en dramatisk komposition.

En roman, der udfordrer normer og blander flere genrer i en intens fortælling.

Mathilde Fibiger, der allerede som 20-årig blev kendt for sin modige debutroman Clara Raphael. Tolv breve (1851), satte med sine radikale tanker om kvinders frigørelse og åndelige opvågnen gang i den såkaldte Clara Raphael-fejde. Denne kontrovers fik stor betydning for både hendes liv og forfatterskab.

Tre år senere udkom hendes sidste værk, den kontroversielle Minona, som regnes for hendes hovedværk. H. C. Andersen beskrev bogen i et brev til Ingemann som følelsen af at holde en stærkt duftende, giftig vandplante, der smelter slimede og ulækre sammen, en beskrivelse, der afspejler den tidens hårde kritik og den modstand, Fibigers værk mødte.

Minona er en kompleks og fascinerende sammensætning af:

• raffinerede fortællergreb
• psykologisk indsigt
• tragedie og horror
• mytologiske elementer
• en kølig realisme blandet med en intens romantisk stil

Her væves temaer som incestuøs søskendekærlighed, uskyldstab, faldne kvinder, fritænkere, lidenskaber, skæbnetro, djævelskab og frelse sammen i en fortælling, der ubønhørligt bevæger sig mod en uundgåelig skæbne. Fibigers forfatterskab endte alt for tidligt, men Minona står som et storslået, dramatisk og kontroversielt værk, der stadig vækker genklang.

Yderligere information