Stenrosen

Stenrosen af Ole Sarvig fortæller om livet i det ødelagte Berlin efter Anden Verdenskrig, hvor en gruppe mennesker kæmper med krigens eftervirkninger og deres egne oplevelser gennem konflikten.

En dybdegående skildring af efterkrigstidens Berlin og krigens betydning for menneskers liv og sind.

Bogen følger et bredt persongalleri, alle formet af krigens start og slutning. Særligt Endré og Werners oplevelser står centralt i fortællingen, hvor deres deltagelse i krigen og dens konsekvenser udfoldes i et langt tilbageblik.

Alle karaktererne lever i skyggen af nazismen og den efterfølgende søgen efter nye værdier. Sarvig fremhæver både den samhørighed og glæde, som nazismen på et tidspunkt gav det tyske folk, som for eksempel Endrés tid i Hitler Jugend, samtidig med, at han nuanceret beskriver den indre kamp med at forholde sig til de valg, man traf under krigen.

Krigen fungerer som en dybtgående forvandling, en metamorfose, hvor både byer, lande og mennesker ændrer sig radikalt. Kulturen undergår en mutation, en evolution, som gør, at man pludselig ikke kan genkende sig selv, sine nærmeste eller verden omkring sig. At træde ind i krigen er at træde ind i en total omvæltning, og det er netop denne proces, Stenrosen udforsker.

Bogen er ikke blot fiktion, men også en detaljeret kulturhistorisk beretning om en særligt svær periode i Europas historie. Efterkrigstidens Berlin fremstår næsten som science fiction med sine overvågede borgere, anonyme soldater og Vopo’er, mens gadehøjttalerne på Unter den Linden ligner kæmpestore svampe, der sender marchmusik og kommandoer ud til folket.

Denne stemning minder om science fiction eller Pink Floyds The Wall, fordi den skildrer totalitarismens vanvid gennem universelle billeder. Sarvigs lyriske sans skinner tydeligt igennem med en sproglig præcision, der giver liv til både personer og steder på en usædvanlig måde.

• Ole Sarvig (1921-1981) var en dansk forfatter, der debuterede med digtsamlingen Grønne digte i 1943.
• Selvom han er mest kendt for sin lyrik, udgav han også romaner, herunder Stenrosen (1955), Den Sovende (1958) og De rejsende. En undergangsroman (1978).
• Stenrosen markerer hans debut som romanforfatter.