Natsangersken

Natsangersken af Ulla Ryum er en roman fra 1963, der skildrer en kompleks kvindelig hovedperson med et voldsomt følelsesliv og et liv præget af både storhed og forfald. Bogen er kendt for sin unikke, næsten filmiske stil, der bevæger sig i et cyklisk og drømmende flow.

En intens og eksperimenterende roman om en kunstners indre kaos og relationer.

Natsangersken er en karakter, der både er eksentrisk og følelsesmæssigt turbulent. Hun lever et liv, hvor hendes kunstneriske ambitioner kæmper mod træthed og apati. Hendes stolthed og levebrød findes i hendes skulpturer, kitschede duer og pigehoveder til gravsteder, ofte lavet med tilfældige bekendte som modeller fra værtshusets miljø.

Hun betragter andre mennesker som objekter for at kunne bevare kontrollen og distancere sig følelsesmæssigt. Selvom hun er ensom og sårbar, præget af både barndommens og kærlighedens ar, er hun ikke uden relationer. Disse forbindelser spænder fra det farverige til det ømme og til tider fjendtlige.

Romanen Natsangersken beskrives som en strøm eller cyklus, der bevæger sig som en undersøgelse af menneskets sind, næsten som en filmisk montage med skiftende lyde og stemninger, fra skrattende højttalere til fuglekvidder og musikalske udbrud.

Ulla Ryums tidlige forfatterskab, som også tæller Spejl (1961), Latterfuglen (1965) og Jakkelnatten (1967), vakte opsigt med sin særegne, mystiske og surrealistiske tone. Hun blev omtalt som både sibylle, surrealist og mystiker, og hendes værker blev opfattet som både vildt og kryptisk.