Oplysning I Kirke Og Synagoge

Beskrivelse

Oplysning i kirke og synagoge undersøger relationerne mellem kristne og jøder i Danmark under Oplysningstiden fra 1760 til 1814. Bogen fortsætter der, hvor Kirke og synagoge (1100-1700) og De fromme og jøderne (pietismens tid 1700-1760) slap.

En dybdegående analyse af de sociale og religiøse spændinger mellem jødiske og kristne samfund i Danmark under Oplysningstiden.

Bogen starter med at beskrive de sociale og religiøse vilkår i det jødiske samfund i København, hvor der udfoldede sig markante konflikter. På den ene side stod en traditionel gruppe, som kæmpede for at bevare gamle værdier, mens en anden, mere modernistisk fløj søgte at integrere jøderne som almindelige danske borgere med en anden tro. En stor del af værket fokuserer på statskirkens præster og teologers holdninger til jødedommen og jøderne.

Dette belyses gennem flere konkrete sager, som blandt andet omhandler:

• Jødiske ønsker om opførelse af en synagoge
• Ophævelse af den særlige jødeed
• Adgang til højere uddannelser
• Etablering af et hebraisk bogtrykkeri
• Muligheden for blandede ægteskaber

Derudover analyseres prædikener og teologers rolle i Den Litterære Jødefejde, som var en vigtig konflikt i perioden.

Afslutningsvis fokuserer bogen på de jøder, der søgte konvertering, og ser nærmere på deres motiver, antal og skæbner. Den behandler også tilfælde af dåb af jødiske børn uden forældrenes samtykke samt bekendelseslitteratur fra de konverterede.

Yderligere information