Overrabineren

Historien om Dr. Max Friediger, der som overrabbiner ledte det danske jødiske samfund gennem en tid med splittelse og nazistisk trussel, fortælles med fokus på hans betydning og lederskab.

En samlende leder i en splittet tid præget af udfordringer og modstand.

Dr. Max Friediger blev født i Ungarn i 1884 og tjente som de danske jøders overrabbiner fra 1920 indtil sin død i 1947. Hans periode som leder faldt sammen med nazismens fremmarch, hvor antisemitiske strømninger bredte sig fra Tyskland, hvor han selv havde sin uddannelse.

Ved hans tiltrædelse var det jødiske samfund i Danmark præget af interne splittelser. Der var en kløft mellem de gamle, etablerede danske jøder og de mange jødiske flygtninge, der i begyndelsen af 1900-tallet kom til landet med en anderledes tro, kultur, sprog og påklædning. Derudover fandtes en lille ultraortodoks gruppe i København, mens størstedelen af menigheden omkring Krystalgade-synagogen var såkaldte ”kulturjøder”, som kun i begrænset grad deltog i det religiøse liv.

Friediger formåede at samle disse forskellige grupper under sin ledelse. Det var i høj grad takket være ham, at det danske jødiske samfund opnåede den position i Danmark, som det har i dag. En væsentlig faktor var hans åbne tilgang til det kristne samfund.

Han støttede opbygningen af det daværende Palæstina, men var samtidig en skarp modstander af voldelig zionisme. Hans tro på fred og tolerance samt hans positive relation til det kristne Danmark spillede en afgørende rolle, da det danske samfund ydede vigtig hjælp til jøderne under nazisternes trussel.

Under sin tid i Theresienstadt 1943-45 var han en vigtig leder blandt sine medfanger.

Martin Schwarz Lausten, født i 1938, er dr. theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Han har skrevet flere bøger om reformationen og om forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til nyere tid.