Orienten Som Horisont

En rejse gennem 1800-tallets europæiske fascination af Orienten, hvor kultur, litteratur og kolonialisme flettes sammen i et spændende samspil.

Bogen udforsker, hvordan 19. århundredes europæiske forfattere og tænkere oplevede og beskrev Orienten som en vigtig kulturel horisont.

I starten af 1800-tallet vævede europæisk kultur sig ind i Orientens verden gennem historiske begivenheder som den franske revolution og Napoleons felttog i Ægypten. Fortællinger fra Konstantinopel, Kairo, Palæstina og Algeriet, samt den populære Tusind og én nat, udgør centrale elementer i denne fascination.

Orientinteressen var nært knyttet til kolonial magtudøvelse i Asien og Afrika, men også til en dyb nysgerrighed efter at forstå og oversætte klassiske værker fra persisk, tyrkisk, indisk og arabisk litteratur til europæiske sprog.

Blandt de store europæiske skikkelser finder vi J. W. Goethe, der drømmer sig tilbage til Bagdads barmakider, Lord Byron med sine dramatiske haremshistorier fra Tyrkiet, H. C. Andersens fortryllelse i Konstantinopel og Alexandre Dumas, som væver orientalske gåder ind i fortællingen om Greven af Monte-Cristo.

Orienten som horisont dækker bredt over 1800-tallets europæiske orientinteresse og viser, hvordan fascinationen af den orientalske verden var tæt forbundet med samtidens europæiske spørgsmål og identitet. Bogen analyserer både kendte og mindre kendte fortællinger fra engelske, franske, tyske og nordiske forfattere og deres bidrag til en fortsat diskussion om Europas forhold til sine østlige naboer.