Staten

En bog der udforsker statens fødsel og dens aftryk i europæisk litteratur mellem 1500 og 1800. Den ser på, hvordan politiske forandringer påvirkede litteraturen og dens rolle i samfundet.

Staten som politisk og litterært fænomen i overgangstiden fra middelalder til moderne tid.

I 1527 bliver pavens Rom plyndret af kejserens soldater, og i 1539 indfører den franske konge fransk som det officielle sprog i administrationen. Året 1555 markerer med fredsaftalen i Augsburg en endelig splittelse mellem katolikker og lutheranere, hvilket sammen lægger grunden til middelalderens politiske systemers sammenbrud.

Disse begivenheder baner vejen for en ny æra, hvor behovet for en sekulær begrundelse af fyrstens magt vokser, og hvor ønsket om politisk stabilitet og national identitet træder frem som vigtigere end religiøse konflikter. Samtidig udvikles fyrstens hof til et effektivt administrativt center.

Udviklingen mod den moderne stat sker langsomt og med tøven, men endemålet bliver klart: en ny politisk orden. Europæisk litteratur 1500-1800. Staten undersøger, hvordan denne overgang påvirkede litteraturen og dens funktion i samfundet.

Gennem analyser af klassikere som Thomas Mores Utopia, William Shakespeares Julius Caesar og Ludvig Holbergs Den politiske kandestøber belyses, hvordan litteraturen tog stilling til fyrstens magt som et politisk dilemma og idealer om bureaukratisk effektivitet. Samtidig fremstår litteraturen som et rum, hvor tidens politiske spørgsmål kunne reflekteres og diskuteres.