Pigedyr

Hurtigt og kaotisk sprog, der afspejler plot og karakter perfekt

Pigedyr
Cecilie Lind
GYLDENDAL:
”En pige har en mor, en far, en veninde, en forelskelse, endnu en. Hun hedder Sara. I sit værelse græder og længes hun. Præstens hænder og venindens fars lægger sig på hendes pande, bryst. Mænd vil tage og give.
Romanen Pigedyr af Cecilie Lind handler om at være stærk og svag. Smuk og grim. God og ond. Den handler om pigen og hendes magt og hendes afmagt. Den handler om at se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.”
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Dette er CECILIE LINDs 9. bog. Jeg har læst de 7 første og har fundet MIT BARN og TIL EN ENGELS FORSVAR nogenlunde acceptable, resten efter min mening makværk med enkelte sproglige finesser. Helt anderledes med PIGEDYR, der både sprogligt og handlingsmæssigt er langt bedre end de foregående (har dog ikke læst DEN NY SPEJLTRÅDSKASERNE).
Sara ser i en forvirrende ”prolog” fra 2038 og en ”epilog” fra 2037 tilbage på hovedhandlingen, der tager sit afsæt i 2020, hvor Sara er 13 år, med et kompliceret sind, et forsømt barn, egocentrisk, til tider anorektisk, med tvetydige signaler til begge køn, især mænd, koket appellerende, så hun (mis)bruger mænd lige så vel som de (mis)bruger hende.
Man kommer naturligvis til at tænke på LOLITA, men også på den fremragende film AMERICAN BEAUTY – og fx værker MAN GJORDE ET BARN FORTRÆD og endog KONEN I MUDDERGRØFTEN.
Jeg prøvede med et par citater fra PIGEDYR, men de kunne åbenbart ikke accepteres, men bogen er absolut læseværdig.
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Det er en anderledes bog, som viser sider af tilværelsen, som vi godt kan være foruden. Jeg ved ikke rigtig, om jeg brød mig om den. Men læs den og døm selv. KH Ingrid.