Beskrivelse
Prins Pers rejse i Eventyrland er et komplet undervisningsmateriale, der hjælper børn med at lære bogstaver og deres lyde gennem en spændende og engagerende fortælling.
En magisk historie og interaktiv læring, der sikrer, at alle børn får styr på bogstavernes lyde og udtale.
Dette materiale er designet til bogstavlydtræning i børnehaveklassen og giver læreren et effektivt værktøj til at inkludere alle børn i processen med at lære bogstaver og deres lyde helt fra starten. Børnene følger Prins Per på hans rejse til Eventyrland, hvor han møder forskellige figurer, dyr, mennesker og fantastiske væsner, som alle har en lyd og en bevægelse, der knytter sig til deres rolle i historien. For eksempel siger Hanna Heks lyden [h], som minder om at ånde på en rude, og hun laver håndfonemet for h ved at holde hånden op som en rude, fordi hun skal holde sine vinduer rene for at kunne se, om der kommer nogen, hun kan forhekse. Figurernes lyde og bevægelser er centrale i fortællingen, og på den måde lærer børnene både udtale og håndfonemet, som hjælper dem med at huske bedre.
Historien er ikke bare lærerig, men også virkelig spændende, den er underholdende, sjov, sød og til tider lidt uhyggelig. Hvert kapitel slutter med en cliffhanger, som får børnene til at glæde sig til næste del. Fortællingen appellerer til både børn, der hurtigt knækker læsekoden, og dem, der har brug for flere gentagelser. Alle børn deltager aktivt ved selv at sige lydene og lave håndbevægelserne, så de bliver en del af historien.
Musiker Anders Blichfeldt har skrevet 11 sange, én til hvert kapitel, som handler om bogens figurer. Sangene findes på forskellige musiktjenester og indgår som en naturlig og sjov del af bogstavindlæringen, der fungerer som ekstra hjælp til hukommelsen.
Materialet er primært målrettet børnehaveklassen, men kan også bruges i 1. klasse, hvis der er behov for at støtte alle elever. Det kan supplere eller forberede ethvert læsebogssystem. Bogen fungerer både som oplæsningsbog og som vejledning til underviseren, der får grundig instruktion i, hvordan bogstaver og lyde præsenteres. Undervisningen kan også varetages af en vikar, da læseren guides trin for trin.
Ved køb gennem www.fagogkultur.dk medfølger en lærervejledning til download samt to plakater, der fungerer som memotekniske kort over fortællingen. Vejledning og plakater kan også købes hos forlaget mod et ekspeditionsgebyr. Derudover indeholder materialet bogstavkort, figurkort, forældrebreve, tests og meget mere, som kan downloades fra www.prinsper.dk, hvor man også finder håndfonemfilm, der kan vises i undervisningen.
Yderligere information
| Serie | Stavning |
|---|---|
| Forfatter(e) | Jens Molzen |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Fag Og Kultur |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797614242 |
| ISBN-10 | 8797614246 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 256 |
| Dimensioner | Bredde: 21.8Cm - Højde: 30.4Cm |
| Genveje | Stavning - Bøger |
| Tags | Læsning, Stavning, Bogstavlyde, Læsestrategier, Lydstrategier, Prins Pers Rejse I Eventyrland, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |