Sang Og Vise I Danmark

Omkring år 1800 skete der en vigtig udvikling i dansk sangkultur med fremkomsten af to nye traditioner: fællessang og skolesang. Disse nye former for sang adskilte sig markant fra den ældre, anonyme visesang og blev tæt forbundet med tidens litteratur og musik.

Bogen fremhæver, hvordan fællessang og skolesang formede dansk sanghistorie og folkelig dannelse i perioden 1800-1914.

Sang og vise i Danmark, Fællessang og skolesang 1800-1914 giver en fremtrædende plads til de to sangtraditioner i historien. Forfatterne benytter nyt kildemateriale til at belyse de tydelige forskelle mellem fællessangens og skolesangens mål og metoder samt den mangfoldighed, der opstod inden for fællessangen.

Bogen lægger særlig vægt på den musikalske dimension, da sang uden melodi ikke findes. De mange danske sangbøger, som udkom i perioden, fungerer som en central kilde og afspejler to forskellige dannelsestraditioner.

• Skolens officielle tradition, som fokuserede på flerstemmig sang og nodelæsning.
• Fællessangens tradition, der fandt sted på højskoler, i arbejderbevægelsen og foreningslivet, hvor sang kunne rumme alt fra protest og kamp til folkelig nationalisme, lokal identitet og spontan glæde ved sang.

Ved århundredets afslutning blev Højskolesangbogen udgivet i to konkurrerende versioner, og den fik hurtigt status som den mest dominerende sangbog i Danmark.