Sensibilitetens Bevægelse

Denis Diderot var en central skikkelse i oplysningstiden, kendt som både forfatter og filosof. Han spillede en afgørende rolle som medredaktør på det omfattende værk L’Encyclopédie og udfordrede litterære normer med sin roman "Fatalisten Jacques".

Diderots æstetiske og fysiologiske perspektiver på sanseerfaring i 1700-tallets oplysningstid.

I "Sensibilitetens bevægelse" undersøges, hvordan Diderot, som oplysningsmand og kunstkritiker, fandt i fysiologiens teorier om kroppens sensibilitet en vej væk fra den kristne metafysik og overtro. Bogen fokuserer særligt på hans æstetiske overvejelser omkring maleri og musik, hvor den nye vitalistiske fysiologi påvirker hans opfattelse af sanseoplevelser.

Anne Fastrup analyserer i detaljer nogle af Diderots vigtigste naturfilosofiske og æstetiske tekster for at afdække det erkendelsesmæssige og frigørende potentiale, han tillægger kunsten. Dette sker i forlængelse af de impulser, som den vitalistiske fysiologi gav i 1700-tallet.

• Diderots rolle som forfatter og filosof under oplysningstiden
• Hans bidrag til litteraturen med "Fatalisten Jacques"
• Fysiologiens betydning for hans æstetiske refleksioner
• Analyse af sanseerfaringens rolle i maleri og musik
• Det emancipatoriske potentiale i kunsten ifølge Diderot