Sociokognitiv Litteraturanalyse I-II

Disse to bind udforsker, hvordan skønlitteraturens rolle i gymnasiets almendannelse har ændret sig siden 2. verdenskrig, og hvordan en ny, bredere forståelse af dannelse kan inkludere litteraturen gennem sociokognitive processer.

En ny tilgang til litteratur og dannelse gennem samspillet mellem kognitive, sociale og biologiske faktorer.

Bind 1 tager udgangspunkt i, at skønlitteratur og historie i omkring 150 år dannede kernen i gymnasiets almendannelse, hvor eleverne blev introduceret til centrale danske og europæiske kulturværdier. Efter 2. verdenskrig er dette fundament dog blevet svagere, og læsning af skønlitteratur er i dag ofte forbeholdt de særligt interesserede. Derfor opstår behovet for en mere omfattende forståelse af almen dannelse, som integrerer både traditionelle og nye perspektiver fra humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. I denne sammenhæng skal litteraturen finde sin nye plads.

Litteraturens betydning ligger i dens evne til at lade læseren træde ind i anderledes verdener, hvor forskellige perspektiver mødes og udfordrer hinanden. Denne proces, hvor man søger nye erfaringer og stiller spørgsmål ved egne opfattelser, opstår gennem komplekse kognitive og sociale mekanismer, der også involverer hjernen og kroppen. Bogen giver et indblik i, hvordan disse kognitive, sociale og biologiske elementer arbejder sammen under læsningen.

I bind 2 fokuseres der på sociokognitive litteraturanalyser, som undersøger de processer, der ligger bag fortolkning og tekstanalyse, frem for at skabe nye fortolkninger. Her ses på, hvordan læsere, både professionelle og almindelige, gennem en kompleks blanding af kognitive, sociale og biologiske operationer skaber mening i teksterne.

Bogen søger at besvare to centrale spørgsmål, der har præget moderne litteraturteori: Er det de individuelle psykologiske eller de sociale faktorer, som er mest afgørende for meningsdannelse? Og hvor findes meningen egentlig, i teksten eller i læserens reaktion? Svaret peger på, at alle disse faktorer spiller en rolle, og det er samspillet mellem dem, der bør undersøges.

De analyserede tekster stammer fra danske forfatterskaber, som optræder i gymnasiets kanonlister, suppleret med værker, der bidrager med kønsmæssige, historiske og internationale perspektiver. Desuden underkastes læsninger fra gængse litteraturhistorier, monografier og artikler analyser baseret på de sociokognitive begreber, der præsenteres i bind 1.