Søstjernen

En stærk erindringsbog om Margrethe Sørensens opvækst på børnehjemmet Sølyst, hvor hun kæmpede med epilepsi, ensomhed og svære vilkår uden kontakt til sin mor.

En fortælling om modstandskraft, fællesskab og at finde styrke trods svære barndomsomgivelser.

Margrethe Sørensen voksede op på børnehjemmet Sølyst uden nogen forbindelse til sin mor. Hun oplevede hårde straffe som at blive sat i bælte og fik sprøjter for at falde i søvn. Alligevel var der også lysglimt i hendes barndom, hun dansede om juletræet med rigtige tændte lys, nød sneen, fastelavnsfester, cykelture og træklatring. Men når hun faldt, var der stadig ingen mor til at tage imod hende.

Hun blev ramt af epilepsi og fik medicin, der gjorde hende søvnig det meste af tiden. Selvom hun var en lille uartig pige, havde hun gode stunder sammen med de andre børn på børnehjemmet.

Bogen skildrer også hendes overgang til voksenlivet og tiden på en institution for unge piger. Når kærligheden svigtede, fandt hun styrke i fællesskabet med andre. Denne søstjerne har virkelig formået at klare sig godt gennem livet!

Uddrag fra bogen: Da jeg var fem år i 1961, kom jeg til Jyderup-børnehjemmet Sølyst. Jeg var blevet sendt derfra København, fordi min mor ikke kunne passe mig på grund af min epilepsi. Jeg var også et blåt barn, da mit blod skulle udskiftes for at redde mit liv. Det skete, da jeg var to år gammel, på en solrig sommerdag.

Ved ankomsten blev jeg modtaget på kontoret af forstanderen og plejemor, som bød mig velkommen til Sølyst. De mente, at børnehjemmet kunne tage sig bedre af mig, da jeg var syg, og min mor ikke kunne gøre det.

Om forfatteren

Margrethe Sørensen, født i 1957, debuterer med denne erindringsbog. Hun elsker Kandis og at lægge puslespil, når bare brikkerne ikke mangler, hvilket de ofte gør.