En motorcykel, en rejse til Toscana og to veninder, der må konfrontere fortiden. En romantisk komedie fuld af overraskelser, hemmeligheder og masser af kærlighed.
En charmerende fortælling om venskab, mod og romantik i hjertet af Italien.
Sara Raphael slår til, da hun får fingrene i en motorcykel til en billig pris, og da hun ser en rejseannonce, er der kun én ting at gøre: Hun må overtale sin bedste veninde til at tage med til Toscana. Det er tid til at møde fortidens spøgelser.
Jessica Romin, den kendte forfatter, der aldrig går uden sine stiletter, griner højt af Saras idé. Alligevel ender hun få dage senere med at sidde bagpå Saras motorcykel iført lædertøj, en situation hun ikke helt kan forklare over for sig selv.
Deres rejse fører dem til et eventyrligt og magisk sted, som Sara kender alt for godt: Et italiensk slot med tårne, brystværn og en vinkælder fyldt med hemmeligheder og romantik. Men snart kommer sandheder frem, der vender op og ned på livet for begge kvinder.
Toscana tur og retur er en romantisk komedie, der hylder modne kvinder, kærlighedens mange facetter og livet på en motorcykel med en halvtom benzintank.
Åsa Hellberg, født i 1962, er en svensk forfatter, der tidligere har udgivet romanerne Sonjas sidste vilje og Verden er lille. Hun skriver præcis det, hun selv elsker at læse: Underholdende historier om farverige mennesker over halvtreds, hvor livsglæde og lykke ikke kender nogen alder.
Om Sonjas sidste vilje siger Femina: ”Sørg for at have plads til kleenex og latterkramper undervejs.”
Yderligere information
| Serie | Motorcykler |
|---|---|
| Forfatter(e) | Åsa Hellberg |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Lindhardt Og Ringhof |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788711715222 |
| ISBN-10 | 8711715227 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 320 |
| Dimensioner | Bredde: 14Cm - Højde: 21Cm |
| Genveje | Motorcykler - Bøger |
| Tags | Pod, Print On Demand, Åsa, Hellberg, Toscana Tur Og Retur, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |