Afhængighedssamfund

En digtsamling, der udforsker følelsen af at sidde fast i samfundet gennem et ungt underklasseperspektiv, fyldt med sårbarhed og ærlige skildringer af psykisk sygdom og udmattelse.

En poetisk og følelsesladet refleksion over psykisk sygdom og samfundets tabuer set fra en ung stemme.

Det kan være svært at sætte ord på den følelse af at være fanget i samfundets strukturer, men symptomerne er mange og tydelige. Når lægerne ikke hører efter, ensomheden tager over, eller barndommens traumer vender tilbage, bliver det klart, hvor komplekst det psykiske landskab er. Psykiske lidelser er blevet en del af hverdagen, men samtidig et emne, der ofte er omgærdet af tabu.

Digtsamlingen giver et stærkt og personligt indblik i denne virkelighed, fortalt med en dyb sårbarhed og følelsesmæssig intensitet. Den tegner et billede af samfundet set gennem øjnene på en ung person fra underklassen, der kæmper med både indre og ydre kampe.

Uddrag af bogen:

• De var ligeglade med mit liv i 18 år
• Holdt mig isoleret i et halvt år
• Det er deres skyld, jeg ikke har nogen vilkår
• Til at kunne klare mig i samfundet
• Jeg kommer aldrig til at lære det
• I kan ikke finde ud af at hjælpe
• I er ligeglade
• Jeg er bange for alt
• Det er deres skyld
• Det er jeres skyld
• Jer med ”omsorgsfulde” uddannelser
• Det er min skyld. Undskyld.

Rasmus Andreassen er en ung, debuterende dansk forfatter, som med genkendelig sårbarhed tager fat på det mentale aspekt af samfundet, inspireret af egne oplevelser og sociale vilkår.

Omslagsgrafiker: Lotte Christiansen