Den Lille Bondegård Ved Mosen - Jens S. Holt - Bog

5 anmeldelserIndbinding: Hæftetinfo
179,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-2 hverdage
  • history100 dages bytte- og returret
Fremragende - 0 anmeldelser

Beskrivelse

Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser.

Uddrag af bogen: "Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten.

Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår."

Om forfatteren: Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.

Omslagsgrafiker: Katrine Hestvang Risager Skaaning

Yderligere information

SerieBondegård
Forfatter(e)Jens S. Holt
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
UdgivelsesdatoEr udgivet
ISBN-139788771909753
SprogDansk
Vis mere
Sikker e-handel

Fremragende
0 anmeldelser

Gucca har fra dag et haft et ønske om, at online handel skal være så sikkert, hurtigt og billigt for kunderne som muligt.

Gucca har fokus på sikkerheden

Internethandel skal være helt sikker for brugerne. Vi går derfor aldrig på kompromis med sikkerheden. For at få den optimale garanti for sikkerheden ved betaling online, har vi opnået at få NETS til at godkende vores online betalingsløsning. Derfor er det også fuldstændig sikkert at købe og betale hos Gucca.

Vi giver dig selvfølgelig altid 100 dages fuld returret

Når vi siger 100 dages returret, så mener vi det selvfølgelig på alle typer produkter. Kort sagt, måtte du fortryde dit køb, kan du uden videre returnere din vare til os, hvorefter vi sender dine penge retur. Før du vælger at returnere produktet til os, er det en en god ide, hvis du forinden kontakter os.

Kort leveringstid

Vi ønsker ikke at du skal vente for længe på dit produkt, og vi fokuserer derfor på at sikre levering på kortest mulig tid. Såfremt varen er på lager, leverer vi den til dig indenfor 1-2 hverdage. Husk, at du kan få den nøjagtige lagerstatus på hvert enkelt produkt. Er du i tvivl om lagerstatus eller leveringstid, så anbefaler vi, at du sender en e-mail eller ringer til os.

Sådan kan du betale online

Handler du hos Gucca, så tilbyder vi dig at vælge mellem mange forskellige typer betalinger. Her bør du naturligvis benytte den betalingsform, der passer bedst til dig. Uanset hvilken betalingsmulighed, du gør brug af - kan du altid føle dig sikker og tryg. Alle vores betalingsmuligheder finder du her. Når du vælger at betale med kreditkort, trækker vi først pengene, når vi sender dig dit produkt.

Vores kundeservice yder altid professionel assistance

Skulle der opstå problemer eller spørgsmål undervejs, er du naturligvis velkommen til at skrive eller ringe til os. Bemærk at vi er åben for henvendelser på hverdage imellem kl. 10-15, og vi sidder altid parat til at give dig den hjælp, du ønsker, med et smil på læben og godt humør.

Mulighed for at spore ordren

Når du handler hos Gucca.dk, kan du efterfølgende se, hvor langt ordren er kommet. Du kan gå ind på din egen ordreside, så snart dit køb er færdiggjort. På din ordreside har du mulighed for at se, hvornår dine varer er blevet sendt afsted. Du får leveringsinformation via e-mail, når din pakke forlader vores lager og er på vej.

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Den Lille Bondegård Ved Mosen Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 5 anmeldelser
Bedøm produktet
Gunnar Jensen
Det er en meget naivt fortalt erindringsfortælling, som bliver kedelig at læse bl. a. fordi fortælleren er alt for putte-nuttet i sin fortælling. Den kan. næppe begejstre ret mange andre end ham selv
Martin K.
For en der ikke har særlig meget kendskab til landbrug, har det været interessant at læse om arbejdsgangene i landbruget på den tid bogen handler om. Når man læser om hvor meget arbejde der er forbundet med at dyrke roer forstår man godt hvorfor, man i dag næsten aldrig mere ser en roemark i landskabet. Arbejdet med tørvene og fremstilling af reb af genbrugsbindegarn på en meget primitiv hjemmelavet maskine er en andre interessante begivenheder, som ikke længere udøvers. Tænker man lidt nærmere over de arbejdsgange der meget interessant fortælles om i bogen fornemmer man, at de er en interessant dokumentation på datidens landbrug. De mange levende personskildringer minder os om en tid, der var noget anderledes, f.eks. i fortællinger om den lille hjemmeslagter, den lille fiskemand, sejlmageren, studehandlerne og kræmmerne, Jacobs kamp mod goliat, ’Søren Sildemand’, hosekræmmeren ’Pøj Maren’, ’Sodavandsmanden’ og ikke mindst også i fortællingerne om vagabonderne.
Marianne
Bogen indeholder flere gode fortællinger om konkrete episoder fra tiden der beskrives, og mange af historierne fortælles med et humoristisk glimt i øjet og en medlevende begejstring, især over naturen. Når der skal siges lidt negativt, så beskrives nogle enkelte af dyre- og fuglearterne m. v. flere gang, dog i forskellige naturscener, derudover er nogle af arbejdsgangene på bondegården måske også beskrevet lidt vel grundige, men på den anden side set er lige netop dette også med til at dokumentere, hvordan tiden var på en lidt mere nuanceret måde. At historierne om mennesker og natur er meget forskellige og de enkelte handlinger spænder meget vidt, gør bogen interessant at læse, og man mister på intet tidspunkt fokus. Som et kuriosum eller nota bene kan nævnes: Når man læser om branden i mosen, kommer man umiddelbart også til at tænke på denne sommers mange naturbrande, og sammenligningen gør faktisk branden der beskrives i bogen ret så aktuel.

Niels Christian
Anmeldelse: Jeg fik et tip om bogen ”Den lille bondegård ved mosen” af en bekendt og har nu læst den. Først vil jeg lige sige, at jeg selv er vokset op på landet på den tid, der beskrives i bogen, og min vurdering kan måske godt være påvirket lidt af denne kendsgerning. Jeg synes, der fortælles nogle rigtig gode historier, og det gør dem mere ’jordnære’, at de fortælles set ud fra et barns synsvinkel. Fortællingerne handler om arbejdet på landet, om mennesker og om dyr og ikke mindst også om naturen. Det var sjovt at høre lidt om andres håndtering af de arbejdsgange, jeg selv kender så godt. Men især var det interessant at læse personskildringerne lige fra anekdoterne om familiemedlemmer, handelsmænd og kræmmere til hjemmeslager og andre håndværkere, ja, selv om de vagabonder der besøgte bondegården er der sjove og også triste beretninger. I historierne ser jeg mange lighedspunkter med egne erfaringer, og det fik mig til at tænke på noget af det, jeg selv har oplevet i barndomsårene, også på forskellige oplevelser, som ikke minder så meget om det, der fortælles om i bogen. Jeg var godt nok ikke selv så heldig, at der var en spændende tørvemose i nærheden af mit barndomshjem, men, når man fornemmer fortællerens glæde ved opholdet i mosens skønne natur, så føler man sig lidt misundelig, og det giver mig lyst til selv engang at besøge en mose, for ved selvsyn at få lidt gode naturoplevelser.