Beskrivelse
Hvordan leder man sig selv, når alt omkring en forandrer sig? Denne bog udforsker det personlige lederskab i en verden præget af konstant bevægelse og forandring.
Personligt lederskab handler i dag om dømmekraft og ansvarlig handling i en kompleks og omskiftelig kontekst.
I "Det personlige lederskab under forandring" undersøges, hvad det vil sige at anvende sig selv som leder i en tid, hvor både offentlige reformer og teknologiske fremskridt som AI ændrer ledelsesopgaven radikalt. Kompleksiteten og tempoet stiger, og de rammer, man leder indenfor, ændrer sig konstant. Derfor er personligt lederskab ikke længere kun et spørgsmål om autenticitet eller personlig stil, men om evnen til at træffe velovervejede beslutninger og handle ansvarligt midt i forandringer.
Bogen præsenterer ni teoretisk velunderbyggede og praksisnære vinkler på personligt lederskab. De spænder fra lederens arbejde med identitet og etik til systemteori, refleksion, følelser og sproghandlinger. Den viser, hvordan lederskab altid udspiller sig i samspillet mellem individ og organisation, personlige valg og ydre krav.
Med konkrete cases fra både offentlige og private organisationer giver bogen læseren redskaber til at tænke over sin egen ledelsespraksis. Den hjælper med at forstå, hvorfor det er vigtigere end nogensinde, hvad lederen fokuserer på, hvilke hensyn der vægtes, og hvordan man skaber rum for andre til at fortsætte dialogen og handlingen.
Redigeret af Jesper Knudsen og Henrik Søgaard Hansen, og skrevet af en tværfaglig gruppe med både forsknings- og praksiserfaring, henvender bogen sig især til diplomuddannelser i ledelse, men er relevant for alle, der ønsker at tage ledelse som refleksiv praksis seriøst.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Jens Overgaard Nielsen Lonni Hall Trine Nebel Tine Murphy Jesper Knudsen Maria Hamilton Brown Henrik Søgaard Hansen Anette Lindebæk Bjørnholt Thomas Ryan Nielsen Annette Kjølbye Uffe Kjærgaard Hansen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Forlag | Djøf Forlag |
| Udgivelsesdato | 12/07/2026 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788757466997 |
| ISBN-10 | 8757466998 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 300 |
| Tags | Det Personlige Lederskab Under Forandring, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |