Beskrivelse
En anderledes navnebog, der vender op og ned på alt, du troede, du vidste om fornavne i Danmark. Her får du 500 godkendte navne, som du måske burde holde dig langt væk fra.
En skæv og sjov samling af navne, der ikke burde bruges, men som får nyt liv som ord i sproget.
Danmark har over 50.000 officielle fornavne, hvilket umiddelbart virker som mere end rigeligt. Men for hvert pænt og solidt navn findes der mange, der ligner fejl, sproglige uheld eller mærkelige resultatet af et væddemål, man helst vil glemme.
Disse navne er ikke forbudte, men de er bestemt ikke egnet til børn. Bogen samler 500 af dem, alle hentet direkte fra den officielle liste over godkendte navne. Ingen er opdigtede, hvilket forfatteren undskylder, men det er netop disse navne, der aldrig burde være kommet videre fra brainstorm-stadiet.
Selvom de er godkendte, er de ikke til at undskylde. De fungerer simpelthen ikke som navne, uanset hvor mange gange de er blevet accepteret.
I stedet for at smide dem ud, får de her en ny chance. De degraderes fra navne til almindelige ord, som kan udfylde sprogets tomrum, de såkaldte lakuner. Det er ting, følelser og handlinger, vi alle kender, men som ikke tidligere har haft et navn. Nu har de fået et, og de har aldrig været gladere.
Bogen er derfor to ting i én: både en ordsamling over sproglige lakuner og en let ujævn, til tider upræcis, kort fortælling om danske navnes historie. Den handler om fornavne, forfald og sproglige fejltrin, om sproget, samfundet, stavning og det mærkelige sted, hvor de mødes.
En bog til alle med et navn, til dem der kender nogen med et navn, eller til dem, der frygter, at nogen snart får et.
Her får navnene lov til at hvile, mens ordene får nyt liv.
Kært barn har andre navne.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Mic H. Hansen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Humor |
| Forlag | Books On Demand |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771455212 |
| ISBN-10 | 8771455213 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 156 |
| Dimensioner | Bredde: 15Cm - Højde: 22Cm |
| Tags | Humor, Børnenavne, Fornavne, Navne, Navnehistorie, Det Skal Barnet Ikke Hedde, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |