Dokumentationskravets Nytteværdi I Et Repræsentativt Demokrati

En ph.d.-afhandling, der undersøger betydningen af dokumentationskrav i grundskolen og deres rolle i et repræsentativt demokrati. Fokus er på, hvordan dokumentation anvendes og opfattes blandt aktører i den danske og norske skoleverden, især i lyset af digitaliseringens indflydelse.

En interdisciplinær analyse af dokumentationspraksis og dens funktion som styringsredskab i skolen.

Afhandlingen tager udgangspunkt i, at skolesystemet er underlagt politisk styring, hvor løbende evalueringer og målinger bruges til at sikre kvalitet og effektivitet. Derfor spiller dokumentation en central rolle i at indsamle information om skolernes drift. Som forvaltningsmyndigheder træffer skoler afgørelser, hvilket gør dokumentation til en nødvendig del af deres arbejde.

Der lægges særlig vægt på at undersøge effekterne af digitalisering i skolerne gennem et eksplorativt casestudie, der ser på dokumentationsforståelser blandt aktører i både Danmark og Norge. Undersøgelsen peger på et videnshul omkring institutionelt hukommelsestab, digitaliseringens konsekvenser samt implementering og brug af teknologier i relation til både fagprofessionelle og administrative opgaver.

Målet med afhandlingen er at give en dybere indsigt i skolernes arbejde med dokumentation og at belyse, hvordan dokumentationskrav fungerer som et kontrolredskab i et demokratisk samfund.

Bogen søger svar på følgende centrale spørgsmål:

• Hvilke dokumentationskrav findes inden for den administrative skoleforvaltning, og hvordan kan disse forstås?
• Hvordan opfatter og tilgår aktører i grundskolen dokumentation?
• Hvordan opleves brugen af digitale værktøjer til dokumentation, og hvilken betydning har digitaliseringen for dokumentationsprocesserne?

For at besvare disse spørgsmål anvendes metoder og teorier fra dokumentationsforvaltning, offentlig forvaltning (politologi) og jura.

Bogen henvender sig til fagfolk, der arbejder med dokumentation som en del af deres daglige opgaver, især i den offentlige sektor. Det inkluderer skolelærere, socialrådgivere, plejepersonale og andre, som er forpligtet til journalisering og følger god forvaltningsskik. Den er også relevant for studerende, der beskæftiger sig med dokumentationspraksis inden for velfærdsområder, hvor digitalisering spiller en central rolle i styringen.

Cecilie Maria Lindberg Laursen, ph.d., er ekspert i offentlig styring, dokumentation og digitalisering. Hun har tidligere været universitetslektor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) og postdoc ved Center for Tracking and Society ved Københavns Universitet.