Glemt Omsorg

159,95 kr
Forlagets pris 229,95 kr
Du sparer 70,00 kr (30%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.496 anmeldelser

Beskrivelse

Glemt omsorg er en roman om svigt og manglende omsorg fra et system, der burde have ydet omsorg. En historie om systemets svigt, hvor forfatteren først og fremmest bruger tilbageblik fra sin egen barndom og ungdom, anbragt på døgninstitutioner.

Bogen er en blanding af fiktion og virkelighed. Med udgangspunkt i den fiktive person Johan, der fra en trappesten ser tilbage på sit liv og sine oplevelser med ”den glemte omsorg”. Det helt særlige ved denne bog er forfatterens dybt rørende og troværdige beskrivelser af, hvordan et barn oplever omsorgens svigt.

Hvordan det reagerer med tårer og gråd, med vrede og hærværk og senere drukner sig i et selvforglemmende misbrug. Glemt omsorg er en roman om en barndom under vanføreforsorgens ”beskyttende vinger”. Som læser undrer man sig over, om anbringelsen skyldes, at man vil gøre hans dårlige arm bedre, eller om der er noget helt andet i spil.

Uddrag af bogen: NEJ! NEJ! skriger det inden i mig. Min mave trækker sig sammen, jeg føler, jeg skal kaste op. Angsten for ensomheden, følelsen af at blive forladt fylder alt i mig. Men jeg ved godt, det bliver, som det er sagt. Jeg har prøvet det før. Nu kommer det svære, ikke græde – ikke græde.

”Så kommer du ud til os om 14 dage,” siger min moster trøstende. ”Kan du så være en stor dreng og opføre dig, så vi kan være stolte af dig,” siger min mor, mens hun holder mig hårdt ind til sig.

Vi ved begge, at vi kæmper en uretfærdig kamp, som vi også begge to er tabere i. En kamp uden vindere. Jeg står sammen med frk. Vesterby og vinker, mens de går ned mod lågen, der fører ud af institutionen.

Om forfatteren: Gunnar Surland er født i 1953. Han tilbragte det meste af sin barndom og ungdom på døgninstitutioner for handicappede. Han har gennem hele voksenlivet arbejdet med pædagogik.

Han har været leder af flere daginstitutioner, beboerrådgiver, leder af PPR (psykologisk-pædagogisk rådgivning), pædagogisk konsulent, mv. Alt sammen ud fra devisen om, at det kan gøres bedre for børnene og deres familier. Han har tidligere udgivet Frederiks verden.

Omslagsgrafiker: KWG Design, Odense

Yderligere information

Forfatter(e)Gunnar Surland
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagMellemgaard
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
ISBN-139788776309169
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Glemt Omsorg Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
Randi Frandsen
En bog som man ikke kan lægge fra sig. En bog som beskriver et kæmpe svigt af professionelle omsorgsgivere. En forfatter, som ved sin måde at skrive på, får læserens øjne op for, hvor vigtigt det er, at kigge bagom barnet/den unges adfærd. En bog der beskriver, når inklusion er ikke eksisterende. En bog der beskriver, hvad svigt og manglende omsorg kan medføre for et barn gennem livet.