Grævlingen Morten bor dybt inde i skoven og elsker at holde alt pænt og ryddeligt. Han passer sine blomster og sørger for, at ukrudtet ikke får lov at vokse.
En morsom og fin fortælling om grævlingen Morten, der tager sin rengøring til det ekstreme, og lærer en vigtig lektie om balance.
I "Grævlingen Morten elsker orden" møder vi Morten, som har et næsten manisk behov for at gøre rent og organisere. Det starter med små ting som at pudse fugle og samle kviste, men hurtigt tager det overhånd. Morten fælder træerne og dækker skovbunden med beton, så skoven til sidst er helt ryddet.
Men når skoven forsvinder, hvad skal Morten og alle dyrene så gøre? Kan tingene blive, som de var før? Historien er både sjov og sød og handler om at gå for vidt, men også om at indse sine fejl og gøre det godt igen.
Bogen er skrevet i rytmiske rim og prydet med farverige illustrationer af Emily Gravett, som også står bag de populære historier om Bjørn og Hare. I sit hjemland har Emily Gravett modtaget flere priser for sine billedbøger.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Tidy |
|---|---|
| Forfatter(e) | Emily Gravett |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Billedbøger |
| Forlag | Turbine |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788740610116 |
| ISBN-10 | 874061011X |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 36 |
| Dimensioner | Bredde: 23.2Cm - Højde: 26.7Cm |
| Tags | Grævlingen Morten Elsker Orden, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |