Grundlæggelse Af Moralens Metafysik

Immanuel Kants værk dykker ned i, hvordan vi kan skelne mellem sikker viden og den erkendelse, vi kun kan have med forbehold. Han undersøger især, hvordan vi kan forstå moralens grundlag gennem fornuften.

Kants kategoriske imperativ som nøglen til moralens fundament.

Som en af de store filosoffer var Kant optaget af at afklare, hvad vi virkelig kan vide med sikkerhed, og hvad vi må acceptere som usikkert. I sin ”kritik af den rene fornuft” skaber han en klar opdeling mellem ”tingene i sig selv”, som ligger uden for vores erkendelses evne, og ”tingene for os”, altså hvordan tingene fremstår gennem vores sanser og forståelse. Det betyder ikke, at al viden er usikker, men at vi må gøre os bevidste om betingelserne for erkendelse og sandhed, også når det gælder moral.

Kant præsenterer det kategoriske imperativ som løsningen på at fastlægge, hvad der er godt og ondt. Mange moralske systemer hviler på bestemte grundværdier forankret i livs- og menneskesyn, men Kant vil ikke bygge på disse forudsætninger. Han forsøger derimod at udlede et universelt fornuftsprincip, som kan anvendes til at vurdere enhver moralsk regel. Dette princip lyder: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.”

Netop dette princip bliver grundigt belyst og udfoldet i Grundlæggelse af moralens metafysik, som regnes for et af de centrale værker inden for etik.

Bogen udkom første gang på dansk i 1993 og er nu tilgængelig igen i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.