Grundtvigs Skolevej

N. F. S. Grundtvig gik aldrig i skole trods skolepligten i hans tid, men hans tanker har haft stor betydning for udviklingen af den danske folkeskole. Bogen undersøger, hvordan hans idéer fik en vej ind i skolens verden efter hans død.

Grundtvigs indflydelse på folkeskolens udvikling og den skolepolitiske debat.

Selvom Grundtvig aldrig selv oplevede at gå i skole på grund af hjemmeundervisning, har han efter sin død fået en symbolsk "skolevej", navne på veje til friskolen og folkeskolen vidner om hans betydning. Hans tanker om undervisning og oplysning har været afgørende for, hvordan den danske folkeskole udviklede sig fra omkring år 1900 og frem. Sammen med reformpædagogikken, der kom til Danmark i 1920’erne, dannede hans ideer grundlaget for en folkeskole, der skiller sig ud internationalt. Perioden fra 1930 til 1960 kaldes ofte en ’grundtvigsk guldalder’, hvor flere centrale love om folkeskole, skoletilsyn og læreruddannelse blev vedtaget under stærk indflydelse af Grundtvigs tanker.

Bogen dykker ned i vedtagelsen af disse seks love og analyserer den skolepolitiske debat, både i folketingets forhandlinger og i centraladministrative dokumenter som love, bekendtgørelser og udvalgsrapporter. Den undersøger også, hvordan professionelle skolefolk og forskere diskuterede emnet i tidsskrifter, aviser og bøger.

Som en del af undersøgelsen præsenteres en klar definition af begrebet virkningshistorie, og der udvikles en metode til at analysere denne i praksis. Fokus er på Grundtvigs relation til folkeskolen, hvor det viser sig, at det ikke er Grundtvig som person, men en fortolket version af hans tanker, eller endda påståede tanker, der har haft en reel virkning. Bogen giver en grundig forklaring på, hvem denne ’Grundtvig’ egentlig er, og hvordan hans indflydelse har udfoldet sig gennem tiden.