En smuk fotobog, der samler seks af Danmarks mest talentfulde fotokunstnere og deres unikke blik på halvøen Hindsholm, som ligger for enden af Fyns nordøstlige hjørne.
En visuel og poetisk rejse gennem Hindsholms landskab og historie, fortalt gennem fotografi og tekst.
"Hindsholm" er en imponerende fotografisk antologi, hvor seks fremtrædende danske kunstfotografer, Kurt Rodahl Hoppe, Kirsten Klein, Mikkel Østergaard, Charlotte Haslund-Christensen, Christina Capetillo og Peter Brandes, hver især giver deres fortolkning af den lidt skjulte halvø Hindsholm.
Området har en rig kunstnerisk historie, idet det for over hundrede år siden udviklede sig til et 'fynsk Skagen'. Her fandt 'Fynbomalerne', med Johannes Larsen og Fritz Syberg i spidsen, et sommerligt fællesskab inspireret af landskabets natur, havet og det særlige lys, som stadig fascinerer.
Finn Thrane, der er grundlægger og tidligere direktør for Museet for Fotokunst på Brandts, har udvalgt fotograferne med omhu, så deres forskellige stilarter og perspektiver tilsammen udvider forståelsen af landskabet på halvøen.
Ud over de visuelle fortællinger ledsages læseren af Finn Thranes løbende analyser og fortolkninger i essays, mens landskabsarkitekt Hanne Bat Finke bidrager med en passioneret, verbal rejse gennem Hindsholms kuperede terræn, fra istid til nutid.
"Hindsholm. Den landfaste ø" henvender sig til både kunst- og naturelskere, der ønsker at opleve en nødvendig mental transformation fra udkant til centrum.
Yderligere information
| Serie | Coffee Table Books |
|---|---|
| Forfatter(e) | Finn Thrane |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Kunst Og Kultur |
| Forlag | Forlaget Wunderbuch |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788793557413 |
| ISBN-10 | 8793557418 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 204 |
| Dimensioner | Bredde: 24.5Cm - Højde: 30.5Cm |
| Genveje | Coffee Table Books - Bøger |
| Tags | Fotobog, Hindsholm, Kurt Rodahl Hoppe, Kirsten Klein, Mikkel Østergaard, Charlotte Haslund-Christensen, Christina Capetillo, Peter Brandes, Hindsholm, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |