Sodoma Og Berlin

Bog, Hæftet

139,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.897 anmeldelser

Beskrivelse

"Sodoma og Berlin" er en stærk roman fra 1929 af Yvan Goll, der skildrer det kaotiske og omskiftelige Berlin efter Første Verdenskrig gennem øjnene på en ung mand, der forsøger at finde sin plads i en verden i opløsning.

En satirisk og intens skildring af Tysklands kaos og identitetskrise i 1920’ernes Berlin.

Bogen foregår i Berlin i november 1918, lige efter krigens afslutning, hvor Tyskland ligger i ruiner. Her møder vi Odemar Müller, en ung mand, som netop har overlevet den store krig og nu søger at spille en rolle i opbygningen af det nye Tyskland. Han har en næsten overnaturlig evne til at placere sig i centrum af begivenhederne, men hans sande motiver forbliver uklare. Er han selv i tvivl, eller er han blot en opportunist? Odemar hopper fra ideal til ideal med lynets hast, et øjeblik revolutionær, det næste kynisk spekulant. Han er principløs af natur og fremstår som en mand uden faste egenskaber.

Yvan Golls roman er en grotesk og satirisk tidsfælde, der maler et levende billede af 1920’ernes Berlin, hvor verden synes at bryde sammen og blive genfødt på samme tid. Med et hæsblæsende tempo og skarp humor tager Goll temperaturen på den tyske sindstilstand i årene efter krigen. Romanen fungerer både som en allegori over Tysklands identitetskrise og som en præcis skildring af byens vilde og eksperimenterende livsstil. Her blomstrer selvoptimering, psykoanalyse, hedonisme og overdådighed, mens inflationen stiger til ekstreme højder.

"Sodoma og Berlin" udkom oprindeligt på fransk i 1929 som den tredje og sidste kortroman, Yvan Goll skrev i slutningen af 1920’erne på både tysk og fransk. Ligesom sine forgængere "Eurobacillen" (1927) og "Ned med Europa" (1928), som begge er skrevet på tysk, behandler den den europæiske værdikrise med Golls karakteristiske lyriske prosa. Stilen er både morsom, grotesk, dyster og truende, som en tegning af George Grosz eller et maleri af Otto Dix.

Yderligere information

Oprindelig titelSodom Et Berlin
Forfatter(e)Yvan Goll
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagForlaget Wunderbuch
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af Sodoma Og Berlin Bog
Bedøm produktet