Skønhedens Tornekrone. Digte Og Breve

Georg Trakl er en af de mest markante lyrikere på tysk, kendt for sin særegne tone og mystiske indhold. Denne bog samler hans digte og breve i den mest omfattende danske oversættelse til dato.

En dybdegående samling af Trakls poetiske univers med både digte og breve, der fanger hans unikke stemme og gådefulde verden.

Georg Trakl (1887-1914) regnes som en af de væsentligste lyrikere i det tysksprogede område. Hans værker er præget af en karakteristisk tone og et gådefuldt indhold, som har fascineret læsere gennem tiden. Efter at have læst nogle af Trakls digte skrev Ludwig Wittgenstein, at han ’ikke forstod dem, men at tonen gjorde ham lykkelig’. Dette værk udgør den mest omfattende danske oversættelse af Trakls forfatterskab med samlet 115 digte og 93 breve, oversat af Ejler Nyhavn ud fra den nyeste historisk-kritiske udgave. Adam Paulsen har skrevet efterskriftet, og bogen indeholder illustrationer af Christian Lemmerz.

Trakls samlede produktion består hovedsageligt af to digtsamlinger samt en række posthumt udgivne digte, hvoraf langt størstedelen er skrevet i perioden 1912 til hans død i 1914. Det var også denne periode, Trakl selv betragtede som gyldig. Udover dette findes et stort antal varianter af digtene, både udgivne og uudgivne tekster fra før 1912, herunder en færdig digtsamling fra 1909, som han anså for umoden og først blev udgivet i 1939. Derudover indgår flere fragmenter og hans korrespondance, hvor mange breve kun fylder et par linjer, og ingen overstiger få håndskrevne sider.

Trakls digte kredser om et begrænset antal motiver og anvender et fast sæt af farver, figurer, elementer, landskaber, mytologiske referencer og symboler, som gennemstrømmer hele hans værk. Det, der især har fanget læsernes interesse, er netop samspillet mellem hans unikke tone og det gådefulde indhold. Allerede i hans samtid blev denne sammenhæng bemærket. Wittgensteins ord om, at han ikke forstod digtene, men fandt glæde i tonen, afspejler denne oplevelse. Også Rainer Maria Rilke beskrev sin reaktion på Trakls digt "Sebastian i drømmen" som en blanding af fascination, forbløffelse og forvirring. Rilke forestillede sig, at selv nære bekendte måtte føle, at Trakls indsigter og oplevelser kun kunne skimtes som spejlbilleder, ufuldstændigt forstået og som et rum, man ikke kunne træde ind i, et rum som et spejl.

Denne beskrivelse giver et godt indtryk af, hvordan Trakls digte påvirker læseren. Man bliver draget af den særlige tone, digtenes melankolske skønhed og den dybe klangbund, som binder hans værk sammen.