I Støbeskeen

En undersøgelse af behovet for teologisk uddannelse uden for universitetets rammer, med fokus på kampen for en klassisk luthersk tilgang gennem det 20. århundrede.

En alternativ teologisk uddannelse fri for statslig indflydelse og forankret i luthersk tradition.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er plads til teologisk undervisning uden for universitetets system, har gentagne gange været til debat i både grundtvigske og indremissionske miljøer gennem det 20. århundrede. Målet har været at skabe en teologisk uddannelse, der kunne fungere uden statslig kontrol og samtidig bygge på den klassiske lutherske arv.

I Askov lykkedes grundtvigianerne med at etablere en præsteuddannelse målrettet danskere i USA, mens Indre Mission valgte at stå udenfor, selvom de stærkt modsatte sig tidens bibelkritik. I Aarhus derimod tog tingene fart. Startende i det små med privat undervisning i hebraisk fra 1928 voksede initiativet støt, båret frem af dedikerede ildsjæle og lokale kræfter.

Den private undervisning fik efterhånden en officiel status, og i 1942 blev Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet en realitet. På trods af dette strandede ønsket om en fuldstændig privat teologisk uddannelse flere gange, men i 1967 blev der dannet en sammenslutning med det ene formål at oprette et menighedsfakultet i Danmark.

I et uddrag fra bogen præsenterer filosoffen Rasmus Nielsen i 1871 sine idéer om en ny præsteskole. Han opstiller en klar modsætning mellem den kristne tro og den akademiske teologi: ’Eet af To: enten maa Menigheden stille sig paa Theologiens Standpunkt, og da ophører den at være Menighed, eller Kandidaten maa stille sig paa Menighedens Standpunkt, og sige Farvel til Teologien’. Nielsen mener, at Det Teologiske Fakultet ikke kan løse konflikten mellem tro og teologi, og forudser fakultetets snarlige fald. Den nye præsteskole skal ifølge ham ikke udelukke videnskaben, men både videnskab og menighed skal bygge på samme fundament. Kun sådan kan de studerende forberedes til deres kald som præster i den kristne menighed.

Peter V. Legarth, forfatter til bogen, blev cand.theol. i 1975 og ansatte sig derefter på Menighedsfakultetet i Aarhus. Han forsvarede sin doktorafhandling i 1992 og blev professor i nytestamentlig eksegese i 2001. Hans arbejde har især fokuseret på apostlen Paulus. Legarth gik på pension i januar 2017.