Beskrivelse
En nem og inspirerende guide til at skabe dine egne keramikting derhjemme, uanset om du er nybegynder eller øvet.
Alle kan lære at forme og skabe med ler, kun fantasien sætter grænser.
Keramiker Pi Bjørg viser, hvordan du let kan lave kopper, skåle, vaser og meget mere uden at skulle investere i meget andet end ler. "Keramik derhjemme, for ALLE" fungerer både som en grundbog i kreativitet og håndværk, med klare instruktioner, detaljerede fotos og illustrationer, der guider dig gennem processen.
Leret er et af de ældste og mest tilgivende materialer, perfekt til at udforske håndens arbejde og udvikle dit personlige udtryk. Skulle tingene ikke lykkes første gang, kan du bare forme leret igen og prøve på ny, det handler om at øve sig og have mod på at eksperimentere.
I bogen lærer du at lave alt fra kopper med eller uden hank, morgenmadsskåle, smørklokker, bærskylleskåle, saltkar, urtepotter med underskåle, vaser og lysestager. Derudover finder du også skabeloner til fine ophæng til højtider som fastelavn, påske, halloween og jul.
Bogen er fyldt med fotos og skitser, der gør processen tilgængelig for både børn og voksne. Når du har formet dine ting, kan du få dem brændt på keramikhotspots, som findes flere steder i landet, læs mere på cerama.dk eller søg efter keramikhotspots.