Kommunikation i kriser handler om, hvordan myndigheder og andre aktører bedst informerer borgerne under presserende og uforudsete hændelser. Bogen sætter fokus på borgernes reaktioner og giver praktiske råd til effektiv kommunikation i vanskelige situationer.
En guide til at kommunikere klart og tillidsfuldt i krisesituationer
Forestil dig blå blink i gadebilledet, forurenet drikkevand, strømafbrydelser eller endda et terrorangreb, alle situationer, der påvirker folks dagligdag og skaber usikkerhed. Når krisen rammer, er det afgørende, at myndighederne kan formidle relevant information på en måde, der hjælper borgerne til at håndtere situationen bedst muligt.
Kommunikation i kriser er en praksisorienteret bog, der kombinerer solid teori med fokus på borgernes perspektiv. Den forklarer, hvordan folk reagerer på information i krisesituationer, og guider i valg af kommunikationskanaler, som myndigheder og andre ansvarlige kan bruge for at sikre, at borgerne træffer velinformerede beslutninger.
Bogen understreger vigtigheden af at opbygge og bevare tillid og troværdighed gennem hele kriseforløbet. De centrale pointer illustreres med eksempler fra nylige hændelser som coronapandemien, angrebet på Krudttønden og andre danske begivenheder, som forfatterne har indgående erfaring med gennem deres arbejde.
Den henvender sig til både kommunikations- og beredskabsansvarlige i offentlige myndigheder og private virksomheder med forsyningspligt, samt til studerende inden for beredskab, sikkerhed og kommunikation.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Nina Blom Andersen Bjarne Siewertsen Thomas Julsgaard Kristensen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Forlaget Samfundslitteratur |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788759341544 |
| ISBN-10 | 8759341548 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 304 |
| Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 23Cm |
| Tags | Krisehåndtering, Kommunikation, Stress, Nødsituationer, Rådgivning, Psykologi, Kriseintervention, Ledelse, Samfund, Sociale Problemer, Kommunikation I Kriser, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |